Stadfæstelse af afgørelser om afvisning af anerkendelse af lænderygsygdomme som erhvervssygdomme grundet utilstrækkeligt løftearbejde

Fire kvindelige arbejdere, herunder en bogbinder, en specialarbejder på en flaskecentral, en maskinoperatør på en plastfabrik og en fiskeindustriarbejder, anmeldte alle kroniske lænderygsmerter som erhvervssygdomme. Sagerne omhandlede langvarigt arbejde med manuelt løft og håndtering af byrder, der varierede i vægt og daglig mængde.

I den første sag havde bogbinderen arbejdet siden 1976 med løft af A4-papir, med en daglig løftemængde anslået til 2,5-8,5 tons og enkeltløft på 1-15 kilo. Arbejdsskadestyrelsen afviste anerkendelse, da løftearbejdet ikke opfyldte fortegnelsens krav om 8-10 tons dagligt og enkeltløft på mindst 35 kilo.

Specialarbejderen på flaskecentralen havde fra 1996 til 2004 foretaget mange daglige enkeltløft af vinflasker på 3-4 kg, med en samlet daglig løftemængde på cirka 20 tons. Arbejdet indebar foroverbøjede stillinger og drej af kroppen. Arbejdsskadestyrelsen afviste, da enkeltløftene var under 5 kilo, og arbejdet ikke havde varet 8-10 år.

Maskinoperatøren på plastfabrikken var fra 1996 til 2005 beskæftiget med pakning af papkasser, der vejede 10-16 kg hver, svarende til en daglig løftemængde på 1-4,8 tons. Arbejdsskadestyrelsen afviste grundet utilstrækkeligt tungt og langvarigt rygbelastende løftearbejde.

Fiskeindustriarbejderen havde arbejdet i perioder mellem 1969 og 1997 med filetering, rensning og saltning af fisk. Den daglige løftemængde var 4-8 tons, og enkeltløftene varierede fra få kilo op til 40 kilo. Arbejdsskadestyrelsen afviste, da løftearbejdet ikke var tilstrækkeligt tungt, og den relevante periode med udelukkende løftearbejde kun var 3-4 år.

Ankestyrelsen stadfæstede i alle fire sager Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om ikke at anerkende de anmeldte lænderygsygdomme som erhvervssygdomme. Afgørelserne var baseret på en samlet vurdering af arbejdets karakter i forhold til kravene i erhvervssygdomsfortegnelsen og muligheden for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde i alle sager vægt på, at det udførte løftearbejde ikke havde været i tilstrækkeligt omfang til, at sygdommene kunne anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Dette skyldtes primært, at de daglige løftemængder og/eller vægten af de enkelte byrder ikke opfyldte de fastsatte kriterier for anerkendelse af lænderygsygdomme.

I sagerne blev der henvist til følgende kriterier for anerkendelse af lænderygsygdomme som erhvervssygdomme:

• Daglig løftemængde: Skulle typisk være 8-10 tons.
• Enkeltløft: Skulle typisk veje mindst 35 kilo for kvinder.
• Varighed: Løftearbejdet skulle have været udført i 8-10 år.

Ankestyrelsen fandt desuden, at der ikke var grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget. Dette skyldtes, at arbejdet ikke havde indebåret en sådan særlig belastning og påvirkning af lænderyggen, der kunne medføre en særlig risiko for udvikling af en lænderygsygdom, ud over hvad der var dækket af fortegnelsens kriterier. I den ene sag blev det også bemærket, at en medfødt rygskævhed (scoliose) disponerede til ryggener.

Den manglende opfyldelse af fortegnelsens krav, herunder utilstrækkelig vægt af enkeltløft (selv ved akavede arbejdsstillinger) og utilstrækkelig varighed af det belastende arbejde, var afgørende for Ankestyrelsens stadfæstelse af afgørelserne i henhold til Lov om arbejdsskadesikring § 5 og Lov om arbejdsskadesikring § 7.