Fastsættelse af tab af erhvervsevne og årsløn ved løs tilknytning til arbejdsmarkedet

Ankestyrelsen behandlede to sager for at afklare, hvordan tab af erhvervsevne og årsløn fastsættes for tilskadekomne med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet inden en arbejdsskade. Dette inkluderede, hvordan perioder med ledighed og udbetaling af sociale ydelser værdiansættes og indgår i skønnet over indtjeningsevnen på skadestidspunktet.

I den ene sag fik borgeren et kompliceret venstresidigt ankelbrud i juni 2008. Borgeren havde en svingende indtægt og modtog sociale ydelser, men var lige blevet fastansat som lastbilchauffør på fuld tid. Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat årslønnen til 124.000 kr. og tilkendt 65 procent i tab af erhvervsevne.

I den anden sag beskadigede borgeren sin venstre skulder i oktober 2008. Borgeren havde en meget begrænset og sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet med få deltidsansættelser og modtog sociale ydelser. Arbejdsskadestyrelsen havde opreguleret borgerens deltidsindtjening til fuld tid, hvilket resulterede i en årsløn på 291.000 kr. (svarende til 329.000 kr. i 2012) og tilkendt 30 procent i tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen har i begge sager ændret Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om fastsættelse af årsløn og præciseret principperne for vurdering af indtjeningsevne og årsløn for personer med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Principielle afgørelser om årsløn og erhvervsevnetab

Ankestyrelsen fastslog, at årslønnen skal afspejle den reelle indtjeningsevne på skadestidspunktet. Når der er tale om særlige ansættelsesforhold, som f.eks. kortvarige ansættelser eller en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, skal årslønnen fastsættes ud fra et bredere skøn i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 24.

For Sag 1 blev det vurderet, at borgeren havde en fuld indtjeningsevne på skadestidspunktet, og at overgangen til førtidspension skyldtes arbejdsskadens følger. Årslønnen blev skønnet til 150.000 kr., da sociale ydelser ikke kan indgå i vurderingen af indtjeningsevne, og den korte ansættelse som lastbilchauffør ikke alene kunne danne grundlag. Der blev lagt vægt på borgerens aktive indsats for at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet i årene før skaden. Erstatningen for tab af erhvervsevne på 65 procent blev opretholdt og skulle løbe fra den 18. november 2010.

For Sag 2 vurderede Ankestyrelsen, at deltidsansættelsen ikke var af midlertidig karakter, og at borgerens indtjeningsevne på skadestidspunktet svarede til fuldtids ufaglært arbejde på omkring 220.000-240.000 kr. Årslønnen blev skønnet til 125.000 kr. baseret på den sporadiske tilknytning til arbejdsmarkedet og indtjeningen i ordinært arbejde før skaden. Erstatningen for tab af erhvervsevne blev nedsat til 15 procent midlertidigt, da følgerne af skaden medførte skånebehov, men ikke forhindrede andet ufaglært arbejde. Arbejdsskadestyrelsen blev pålagt at genbehandle sagen for at indhente yderligere oplysninger om borgerens nuværende ansættelse.

Disse afgørelser understreger, at fastsættelse af årsløn og tab af erhvervsevne kræver en konkret og skønsmæssig vurdering af den tilskadekomnes reelle indtjeningsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet, som beskrevet i Arbejdsskadesikringsloven § 17 og Arbejdsskadesikringsloven § 24. Sociale ydelser indgår ikke i vurderingen af indtjeningsevne, og kortvarige ansættelser skal ses i en bredere kontekst af tidligere erhvervsmønster og jobsøgningsindsats.