Afgørelse om afslag på dækning af transportudgifter til fysioterapi grundet tabsbegrænsningspligt

En borger pådrog sig en arbejdsskade den 14. marts 2011 og modtog 6 fysioterapibehandlinger i perioden 1. april 2011 til 5. maj 2011. Borgeren anmodede om dækning af transportudgifter for 996 km i bil fra sin arbejdsplads i X til fysioterapeuten i Y.

Fysioterapeuten lå 430 m fra borgerens bopæl, men 83 km fra arbejdspladsen. Behandlingerne fandt sted både i ydertider og midt på dagen. Arbejdsskadestyrelsen afslog dækning af transportudgifterne.

Borgerens fagforening klagede og anførte, at den reelle transport var mellem arbejde og behandling, og at behandlingstiderne midt på dagen gjorde den lange transport nødvendig.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på dækning af transportudgifterne. Afgørelsen blev truffet principielt for at belyse tabsbegrænsningspligten ved dækning af transportudgifter i arbejdsskadesager.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at transportudgifterne ikke stod i rimeligt forhold til den nødvendige behandling. Selvom behandlingen var nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens følger, var transporten fra arbejdspladsen 83 km væk ikke rimelig, da fysioterapeuten lå 430 m fra borgerens bopæl.

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren burde have iagttaget sin tabsbegrænsningspligt ved enten at:

• Modtage behandlinger i ydertiderne, så transporten alene var fra bopælen.
• Vælge en behandler bosiddende nærmere arbejdspladsen.

Denne afgørelse er i tråd med Lov om arbejdsskadesikring § 15, stk. 1, som fastslår, at udgifter til sygebehandling kan dækkes, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse. Tidligere principafgørelser, som Principafgørelse 176-09, U-1-96 og U-4-02, understøtter princippet om, at transportudgifter kan dækkes, hvis de er rimelige og nødvendige, men understreger også en tabsbegrænsningspligt, herunder i forhold til Lov om arbejdsskadesikring § 38 om sikredes pligt til at lade sig undersøge.