Stadfæstelse af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne trods konkurrerende lidelse

En borger pådrog sig en knæskade i juni 2007 under sit arbejde som køkkenmedhjælper. Skaden medførte et varigt mén på 8 procent og funktionsbegrænsninger, der forhindrede borgeren i at genoptage sit arbejde. Borgeren blev bevilget revalidering til en fireårig kontoruddannelse, og Arbejdsskadestyrelsen fastsatte en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent.

I marts 2010 pådrog borgeren sig en privat rygskade, som nødvendiggjorde en stivgørende operation i juni 2011. Denne rygskade afbrød revalideringsforløbet, og borgeren overgik til sygedagpenge med et forventet genoptræningsforløb på et halvt år, hvorefter den praktiske del af kontoruddannelsen skulle genoptages.

Forsikringsselskab AA påklagede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og argumenterede for, at retten til midlertidig erstatning burde bortfalde, da revalideringen var afbrudt af en skade, der ikke var arbejdsrelateret.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om fortsat midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at borgerens erhvervsevnetab på 25 procent fortsat var begrundet i arbejdsskaden, og at revalideringen var en følge af denne skade. Det blev fastslået, at den midlertidige erstatning skulle fortsætte, selvom revalideringen var afbrudt af en konkurrerende lidelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• At afbrydelsen af revalideringen var midlertidig og af overskueligt omfang.
• At der på afgørelsestidspunktet ikke var grund til at antage, at afbrydelsen ville være andet end midlertidig.
• At ryglidelsen ikke havde en så alvorlig selvstændig karakter, at den alene kunne anses for årsag til det foreliggende erhvervsevnetab.

Denne afgørelse belyser praksis for tab af erhvervsevne i situationer, hvor skadelidte midlertidigt er forhindret i at vende tilbage til arbejdsmarkedet på grund af en konkurrerende lidelse, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 17.