Anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion som erhvervssygdom for buschauffør

Sikrede arbejdede i fire år som pedel og chauffør på et asylcenter, hvor han alene transporterede op til 60 børn i bus over lange strækninger. Under kørslerne opstod der ofte konflikter og håndgemæng mellem børnene, og sikrede var typisk den eneste voksne til stede. Hans primære opgave var at køre bussen, men han havde samtidig ansvaret for egen og børnenes sikkerhed.

Sagen beskrev flere konkrete, særligt belastende episoder. Blandt andet måtte han standse bussen i nødsporet på motorvejen på grund af slagsmål mellem drenge, hvor han blev ramt i ansigtet. I et andet tilfælde antændte et barn en raket, hvilket førte til brand i bussen. Han oplevede også, at en forælder tog kvælertag på et barn, og at børn åbnede bagdøren på motorvejen, hvilket skabte frygt for, at små piger ville falde ud.

Udover disse hændelser var sikrede udsat for verbale trusler og hærværk på bussen. Arbejdstilsynet konkluderede, at kombinationen af kørsel og opsyn med urolige børn udgjorde både en ulykkesrisiko og en psykisk belastning. Ifølge lægelige oplysninger havde sikrede ved arbejdsophør begyndende tegn på posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med vedvarende symptomer som flashbacks, undvigeadfærd og søvnproblemer.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte sikredes sygdom som en erhvervssygdom efter fortegnelsen, idet de vurderede, at der var tale om PTSD efter udsættelse for flere traumatiske situationer af exceptionelt truende karakter. Forsikringsselskabet klagede over afgørelsen og anførte, at påvirkningerne ikke var af exceptionelt truende karakter, og at symptomerne først opstod mere end seks måneder efter episoderne.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte sikredes posttraumatiske belastningsreaktion som en erhvervssygdom efter fortegnelsens punkt F.1. Dette skyldtes, at sikrede opfyldte betingelserne for anerkendelse.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsen lagde vægt på flere afgørende forhold:

• Sikredes symptomer var ifølge den arbejdsmedicinske erklæring opstået inden for seks måneder efter ansættelsens ophør, hvilket modsagde forsikringsselskabets påstand. Symptomerne kom til fuld udfoldelse, da han forsøgte at arbejde i et andet busselskab.
• Sikredes arbejdsvilkår som chauffør havde medført helt ekstraordinære belastninger, hvilket var tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter.
• Der havde været tale om et længerevarende kontinuerligt forløb, hvor sikrede jævnligt var blevet truet med tæsk og bank. Samtidig havde han i flere tilspidsede situationer ansvaret for mindreårige børn og unge, som var i livsfare.
• Sikredes reaktion på de forskellige episoder var af væsentlig betydning for, hvordan situationerne udviklede sig, og havde afgørende betydning for børnenes sikkerhed. Et fejltrin fra hans side kunne få fatale følger for både ham selv og børnene, alt imens han skulle koncentrere sig om sin primære opgave at køre bussen.

Ankestyrelsen fandt således, at betingelserne i Arbejdsskadesikringsloven § 7 var opfyldt.