Ankestyrelsens afgørelser om fremtidige behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Arbejdsskadeloven
Emner
Arbejdsskade, Fremtidige behandlingsudgifter, Afgørelsestidspunkt, Statisk arbejde, Udgifter til helbredelse
Fire sager om arbejdsskader omhandlede spørgsmål om erstatning for fremtidige behandlingsudgifter og vurdering af varigt mén. Fælles for sagerne var vurderingen af, hvornår en skadelidt tilstand kan anses for stationær, og hvornår yderligere behandling har en helbredende virkning.
I den første sag pådrog en chauffør sig et whiplashtraume efter en påkørsel. Arbejdsskadestyrelsen tilkendte erstatning for fremtidige behandlinger og varigt mén på 10 %, men en speciallægeerklæring indikerede, at tilstanden var stationær efter seks måneder.
En togfører forvred sit knæ i den anden sag. Der var ikke modtaget behandling under den indledende sagsbehandling, men efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse fremkom nye oplysninger om en planlagt korsbåndsrekonstruktion.
Den tredje sag involverede en social- og sundhedshjælper, der brækkede håndleddet under et løft. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skaden, men afslog erstatning for fremtidige behandlingsudgifter. Sikrede var fortsat i behandling og skulle gennemgå yderligere operationer, hvilket førte til en genvurdering af varigt mén.
Endelig kom en sygeplejerske til skade med sin skulder under patientflytning. Arbejdsskadestyrelsen vurderede mén til under 5 % og planlagde en revision af sagen. Sikrede havde modtaget flere fysioterapibehandlinger, hvoraf nogle ikke var dækket af forsikringsselskabet.
Ankestyrelsen traf afgørelse i fire sager, der alle vedrørte erstatning for fremtidige behandlingsudgifter og vurdering af varigt mén efter arbejdsskader. De principielle afgørelser fokuserede på, hvornår en tilstand kan anses for stationær, og hvornår fremtidig behandling har en helbredende virkning.
Ankestyrelsens principielle vurderinger
Sag | Skade | Arbejdsskadestyrelsens afgørelse | Ankestyrelsens afgørelse | Begrundelse for fremtidig behandling |
---|---|---|---|---|
1 | Whiplash | Erstatning for fremtidig behandling og 10% mén | Ændret - ingen erstatning for fremtidig behandling | Tilstand stationær; behandling kun lindrende, ikke helbredende. |
2 | Knæskade | Afslag på fremtidig behandling og mén | Stadfæstet afslag, men hjemvist til genoptagelse | Tilstand afklaret; behandling ikke helbredende på afgørelsestidspunktet. |
3 | Brækket håndled | Afslag på fremtidig behandling, mén < 5% (senere 8%) | Hjemvist mén og fremtidig behandling | Tilstand ikke stationær; fortsat behandling og operationer. Afgørelse om mén og fremtidig behandling skal træffes samtidigt, når tilstanden er stationær. |
4 | Skulderskade | Mén < 5%, revision planlagt | Stadfæstet mén < 5%, afslag på fremtidig behandling | Tilstand stationær 6 måneder efter skaden; behandling kun lindrende. |
Ankestyrelsen fastslog i sag 1 og 4, at erstatning for fremtidige behandlingsudgifter efter Arbejdsskadesikringsloven § 15 kun kan ydes, hvis behandlingen har en helbredende virkning på arbejdsskadens følger. Hvis tilstanden er stationær, og behandlingen alene er lindrende, kan der ikke ydes erstatning.
I sag 3 understregede Ankestyrelsen, at en afgørelse om varigt mén efter Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 1 og fremtidige behandlingsudgifter først kan træffes, når sikredes tilstand er stationær. Dette sikrer, at alle relevante oplysninger er indhentet, før der træffes en endelig afgørelse.
I sag 2 blev det fremhævet, at nye oplysninger om forværring af skaden, der opstår efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan give anledning til genoptagelse af sagen, selvom den oprindelige afgørelse om afslag på fremtidig behandling stadfæstes.
Lignende afgørelser