Psykiske arbejdsskader: Vurdering af ulykke og årsagssammenhæng

Fire sager omhandler anerkendelse af psykiske skader som arbejdsskader efter Arbejdsskadesikringsloven § 5 og Arbejdsskadesikringsloven § 6, stk. 1. Fælles for sagerne er spørgsmålet om, hvorvidt den anmeldte psykiske skade er forårsaget af en specifik hændelse eller påvirkning i arbejdet.

I den første sag anmeldte en social- og sundhedsassistent en krisereaktion efter at være blevet verbalt overfuset af en beboer. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som en ulykke og tilkendte erstatning, men forsikringsselskabet påklagede afgørelsen.

Den anden sag vedrørte en socialpædagog, der følte sig nervøs under en interaktion med en spirituspåvirket bruger, selvom brugeren ikke opførte sig truende. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ikke påvirkningen som en arbejdsskade.

I den tredje sag anmeldte en funktionær psykisk tilskadekomst efter en samtale med sin chef, hvor han blev anklaget for sexchikane. Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse af skaden.

Den fjerde sag omhandlede en pædagog, der under et kursus om supervision af selvdestruktive patienter reagerede voldsomt psykisk. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte heller ikke denne psykiske skade som en arbejdsskade.

Ankestyrelsen har i de fire sager vurderet, om de anmeldte psykiske skader kunne anerkendes som arbejdsskader i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 5 og Arbejdsskadesikringsloven § 6, stk. 1.

Afgørelser og principielle vurderinger

I den første sag, hvor en social- og sundhedsassistent blev verbalt overfuset, hjemviste Ankestyrelsen sagen til fornyet behandling hos Arbejdsskadestyrelsen. Begrundelsen var, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst; der manglede en mere detaljeret beskrivelse af hændelsen, herunder karakteren af overfusningen og alvoren af truslerne, samt sikredes kendskab til beboerens adfærdsmønster. Der var derfor heller ikke grundlag for at træffe afgørelse om ydelser.

I de tre øvrige sager stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om ikke at anerkende de psykiske skader som arbejdsskader. Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• I sagen med socialpædagogen fandt Ankestyrelsen, at påvirkningen ikke indeholdt tilstrækkelige særlige elementer af frygt, trusler eller vold til at sandsynliggøre, at den havde forårsaget sikredes stress eller psykiske pres.
• I sagen med funktionæren vurderede Ankestyrelsen, at den personlige samtale med chefen ikke indeholdt noget særligt belastende, og det var ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget den psykiske overbelastning.
• I sagen med pædagogen på supervisionskurset fandt Ankestyrelsen, at der ikke skete noget usædvanligt, og at drøftelsen af en tidligere patients sag ikke kunne anses for at være årsag til den anmeldte psykiske overbelastning.

Ankestyrelsen understregede generelt, at en ulykke i lovens forstand defineres som en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en afgørende betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. En tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden er ikke tilstrækkelig i sig selv.