Stadfæstelse af tilladelse til nedlæggelse af trampesti, da tilfredsstillende parallel sti eksisterede på Naturstyrelsens areal

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3, som giver kommunen beføjelse til at forhindre nedlæggelse af en sti, hvis den har væsentlig rekreativ betydning, og der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

Nævnet fandt, at den omhandlede sti var gennemgående og dermed omfattet af anmeldeordningen i Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1.

Vurdering af det alternative stiforløb

MKN foretog en besigtigelse og vurderede, at det alternative stiforløb på Naturstyrelsens arealer udgjorde en tilfredsstillende adgangsmulighed. Nævnet lagde vægt på, at:

• Stien på Naturstyrelsens areal løb parallelt med den nedlagte sti med en afstand på kun 5-20 meter, hvilket i realiteten var en parallelforskydning af ruten.
• Ved besigtigelsen fremstod det alternative stiforløb tydeligt i terrænet og var farbart på hele strækningen, uden at være mudret eller ufremkommelig.
• Det var nævnets opfattelse, at offentligheden fortsat ville kunne opnå en tilsvarende naturoplevelse fra den alternative sti, selvom den nedlagte sti potentielt havde bedre udsigtsmuligheder på enkelte strækninger.

Med hensyn til klagernes bekymring for færdsel i rørbevoksninger bemærkede MKN, at det ifølge Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen § 19 ikke er tilladt at færdes i rørbevoksninger. MKN vurderede dog, at selve stiforløbet ikke indebar færdsel i rørbevoksningen. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke havde betydning for vurderingen af det tilfredsstillende alternativ, hvordan dette alternative forløb var opstået.

Samlet set fandt MKN, at kommunens afgørelse om nedlæggelse af stien ikke ville føre til forringede rekreative muligheder i området.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Gribskov Kommunes afgørelse om nedlæggelse af trampestien.

Klagerens argumenter

Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.