Vurdering af Aarhus Kommunes sprogscreening og omfordeling af tosprogede elever

Sagen handler om en klage fra en mor på vegne af hendes tre mindreårige børn over Aarhus Kommunes praksis for sprogscreening og skolehenvisning. Siden 2006 har kommunen systematisk screenet alle børn med dansk som andetsprog ved skolestart eller tilflytning. Formålet er at afdække barnets dansksproglige kompetencer og vurdere behovet for sprogstøtte.

Kommunen opererer med en politisk beslutning om, at der maksimalt må være 20 procent børn med dansk som andetsprog og et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov på hver årgang på en skole. Hvis denne grænse overskrides på distriktsskolen, henvises overskydende børn til en såkaldt modtagerskole i en anden bydel. I det konkrete tilfælde blev de tre børn henvist til en skole langt fra deres bopæl efter en sprogscreening.

Klagers argumenter og de faktiske omstændigheder

Klageren har fremført, at ordningen medfører væsentlige sociale og praktiske udfordringer for børnene og deres familie:

• Lang transporttid: Børnene skal med bus tidligt om morgenen og har begrænsede muligheder for hjemtransport om eftermiddagen.
• Social isolation: Afstanden hindrer legeaftaler og deltagelse i sociale arrangementer, hvilket har ført til mistrivsel.
• Etnisk markør: Klager argumenterer for, at sprog fungerer som en etnisk markør, og at ingen etnisk danske børn udsættes for lignende tvang.

Klageren har desuden henvist til en forskningsrapport fra Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, som undersøger effekterne af denne "busing"-politik. Rapporten indikerer, at tosprogede børn med sprogstøttebehov trives dårligere og opnår ringere faglige resultater i læsning og matematik, når de tvinges væk fra deres lokale distriktsskole.

Kommunens redegørelse for praksis

Aarhus Kommune har oplyst, at udvælgelsen til sprogscreening sker på baggrund af, om barnet har mødt dansk på et modersmålslignende niveau i hjemmet. Kommunen fastholder, at det er barnets faktiske sprogkundskaber og ikke etnicitet, der er afgørende. Kommunen har desuden implementeret nye budgetmodeller og anbefalinger for at styrke indsatsen for børn med dansk som andetsprog som reaktion på de forskningsmæssige fund.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at Aarhus Kommunes praksis ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet tog udgangspunkt i definitionen af etnisk oprindelse og vurderede sagen i forhold til både direkte og indirekte forskelsbehandling: