Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en kvindelig lokomotivførerelev, der blev ansat i en transportvirksomhed den 1. april 2019. Samtidig med hendes ansættelse blev der ansat fem mandlige lokomotivførerelever. Mens alle seks elever modtog den samme overenskomstmæssige basisløn, blev de fem mandlige elever tildelt et individuelt kvalifikationstillæg på 5.000 kr. om måneden, hvilket klageren ikke fik.
Klageren havde en baggrund med en HTX-eksamen og erhvervserfaring fra jobs som kassemedarbejder, tjener, livredder og lagervikar. De fem mandlige kolleger havde derimod faglige uddannelser og længerevarende erhvervserfaring som henholdsvis automekaniker, lastvognsmekaniker, kok og banetekniker.
Ansættelserne var omfattet af Jernbaneoverenskomsten, som tillader lokal forhandling af individuelle kvalifikationstillæg. Forud for ansættelserne havde virksomhedens ledelse drøftet muligheden for at anvende et tillæg som et rekrutteringsinstrument for at tiltrække kandidater med særlige kvalifikationer.
Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, da hun var den eneste kvinde og den eneste, der ikke modtog tillægget. Hun argumenterede for, at:
Virksomheden afviste påstanden og anførte, at:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Ligelønsloven § 1 ved fastsættelsen af klagerens løn.
Nævnet lagde vægt på, at det ifølge Ligelønsloven § 1a er forbudt at forskelsbehandle lønmæssigt på grund af køn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I sager om lønforskelle påhviler det klageren at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, jf. .
Nævnet vurderede følgende punkter i deres afgørelse:
Da klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes køn var årsagen til den manglende tildeling af kvalifikationstillægget, fik hun ikke medhold i sin klage. Afvisningspåstanden fra indklagede vedrørende behovet for mundtlige forklaringer blev dog ikke fulgt, da nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst skriftligt i overensstemmelse med Lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

Sagen omhandler en kvindelig professionsbachelor i sundhed og ernæring, der i 2012 blev ansat i et barselsvikariat som sundhedskonsulent ved et kommunalt sundhedscenter. Klageren blev ved ansættelsen indplaceret på løntrin 4 i henhold til den gældende overenskomst.
Klagerens arbejdsopgaver omfattede blandt andet:
Under ansættelsen opstod der en tvist om klagerens lønniveau. Hendes faglige organisation påpegede, at to andre sundhedskonsulenter i centeret — en mand (C) og en kvinde (B) — begge var indplaceret på løntrin 8, selvom de angiveligt var nyuddannede ved deres ansættelse. Organisationen krævede derfor, at klageren ligeledes skulle indplaceres på løntrin 8 med henvisning til princippet om ligeløn.
Kortuddannede seniorer med fysisk krævende job står over for en dobbelt udfordring, hvor dårligt helbred kræver nedsat tid, mens en presset økonomi tvinger dem til at blive på fuld tid.
Denne publikation beskriver Lønningsrådets sammensætning, opgaver, sagsbehandling mv.
Der blev gennemført flere forhandlingsrunder mellem kommunen og den faglige organisation, uden at der blev opnået enighed.
Klagerens synspunkter:
Indklagedes synspunkter:
| Parameter | Klager (Kvinde) | Kollega C (Mand) | Kollega B (Kvinde) |
|---|---|---|---|
| Løntrin | 4 | 8 | 8 |
| Status | Barselsvikar | Fastansat | Fastansat (på barsel) |
| Erfaring | Begrænset/nyuddannet | Tidligere relevant erfaring | Erfaring fra centret |

Sagen vedrører en klage over påstået kønsbetinget lønforskelsbehandling i en hælebar-virksomhed med to forretninger. Kla...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig pædagog, der var ansat i en børneforvaltning i en dansk kommune. Under kvindens barselsorlo...
Læs mere