Manglende kvalifikationstillæg til kvindelig lokomotivførerelev udgjorde ikke kønsmæssig forskelsbehandling

Sagen omhandler en kvindelig lokomotivførerelev, der blev ansat i en transportvirksomhed den 1. april 2019. Samtidig med hendes ansættelse blev der ansat fem mandlige lokomotivførerelever. Mens alle seks elever modtog den samme overenskomstmæssige basisløn, blev de fem mandlige elever tildelt et individuelt kvalifikationstillæg på 5.000 kr. om måneden, hvilket klageren ikke fik.

Sagens faktiske omstændigheder og baggrund

Klageren havde en baggrund med en HTX-eksamen og erhvervserfaring fra jobs som kassemedarbejder, tjener, livredder og lagervikar. De fem mandlige kolleger havde derimod faglige uddannelser og længerevarende erhvervserfaring som henholdsvis automekaniker, lastvognsmekaniker, kok og banetekniker.

Ansættelserne var omfattet af Jernbaneoverenskomsten, som tillader lokal forhandling af individuelle kvalifikationstillæg. Forud for ansættelserne havde virksomhedens ledelse drøftet muligheden for at anvende et tillæg som et rekrutteringsinstrument for at tiltrække kandidater med særlige kvalifikationer.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, da hun var den eneste kvinde og den eneste, der ikke modtog tillægget. Hun argumenterede for, at:

• Hendes HTX-uddannelse var ligestillet med de mandlige kollegers faglige uddannelser som adgangskrav.
• Tillægget i realiteten var et generelt rekrutteringstillæg snarere end et individuelt kvalifikationstillæg.
• En uddannelse som kok ikke var mere relevant for jobbet som lokomotivfører end hendes egen baggrund.

Virksomheden afviste påstanden og anførte, at:

• Lønfastsættelsen beroede på saglige og objektive kriterier såsom uddannelsesmæssig baggrund, erfaring og markedsværdi.
• De mandlige elever besad betydelig erhvervserfaring og faglige uddannelser, som var nødvendige at honorere for at kunne rekruttere dem.
• Klagerens erfaring ikke kunne sammenlignes med de øvrige elevers faglige baggrunde.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Ligelønsloven § 1 ved fastsættelsen af klagerens løn.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet lagde vægt på, at det ifølge Ligelønsloven § 1a er forbudt at forskelsbehandle lønmæssigt på grund af køn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I sager om lønforskelle påhviler det klageren at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, jf. .