Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
En 14-årig pige blev udsat for et voldeligt overfald på en sti, da hun mødte en mand, der fremstod kraftigt beruset. Sagen belyser de faktiske omstændigheder omkring overfaldet og de juridiske spørgsmål vedrørende godtgørelse for personlig krænkelse under Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2.
Da ansøgeren passerede manden, greb han fat i hendes arm og skubbede hende til jorden. Han satte sig oven på hende og fastholdt hende med magt, mens hun forsøgte at rejse sig. Under overfaldet skete følgende:
Ansøgeren ydede aktiv fysisk modstand ved at slå, sparke og skubbe til manden for at forhindre yderligere overgreb. Manden forsøgte herefter at fjerne sin egen beklædning, men blev afbrudt, da en ukendt person ankom til stedet. Dette fik manden til øjeblikkeligt at flygte fra gerningsstedet. Sagen blev efterfølgende indbragt for Erstatningsnævnet med henblik på at vurdere retten til godtgørelse for den voldsomme hændelse.
Erstatningsnævnet traf afgørelse om at tilkende ansøgeren en godtgørelse for tort på 40.000 kr.
Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgeren havde været udsat for et forsøg på voldtægt. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2.
| Beløb | Lovhjemmel | Grundlag for tilkendelse |
|---|---|---|
| 40.000 kr. |
| Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 2 |
| Forsøg på voldtægt |
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende forhold:

For et år siden tildelte Patienterstatningen for første gang godtgørelse for tort. Nu har ankenævnet stadfæstet en ny afgørelse om tort i en sag om en 35-årig kvinde, der unødvendigt blev steriliseret. Det giver klarhed og tryghed for patienterne, mener direktør Karen-Inger Bast.

Sagen omhandler et krav om godtgørelse for tort som følge af en række seksuelle krænkelser begået mod en mindreårig i et ansættelsesforhold. Krænkelserne fandt sted over en længere periode og involverede en betydelig alders- og magtforskel mellem sagens parter.
Ansøgeren var på gerningstidspunktet 14-15 år gammel og ansat i et fritidsjob. Skadevolderen var ansøgerens arbejdsgiver og var på tidspunktet for hændelserne 31-32 år gammel. Den skæve magtbalance mellem den voksne arbejdsgiver og den mindreårige medarbejder er et centralt element i sagens omstændigheder.
Det er lagt til grund, at krænkelserne strakte sig over en sammenhængende periode på cirka et år. Forløbet beskrives som værende eskalerende i grovhed:
En ny undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at en stigende andel af voldsofre oplever volden som meget alvorlig, mens it-kriminalitet driver en generel stigning i kriminalitetsudsatheden.
En ny lovændring betyder, at ofre i erstatningssager nu får deres beløb værdisikret frem til afgørelsestidspunktet, mens reglerne for renter strammes.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen vedrører fastsættelsen af godtgørelsen for den tort, ansøgeren er blevet påført. Der rejses spørgsmål om, hvordan faktorer som offerets unge alder, gerningsmandens position som arbejdsgiver og krænkelsernes systematiske karakter over en længerevarende periode skal vægtes ved udmålingen af godtgørelsen.

Denne sag vedrører et krav om godtgørelse for tort som følge af et seksuelt overgreb begået i forbindelse med en privat ...
Læs mere
Sagen vedrører et krav om godtgørelse for tort som følge af et seksuelt overgreb begået af en halvbror mod sin søster. H...
Læs mere