Dispensation fra krav om afsluttet straffesag ved langvarige seksuelle overgreb mod børn

Denne sag vedrører to ansøgere, der gennem en årrække blev udsat for gentagne seksuelle overgreb fra en person, som var henholdsvis pigernes stedfar og biologiske far. Overgrebene påbegyndtes, da pigerne var i den tidlige skolealder og præpuberteten, og fortsatte over en årelang periode.

Politiets efterforskning og sagens stilstand

Der var rejst tiltale i sagen, men politiet var ikke i stand til at lokalisere skadevolderen. Der forelå oplysninger om, at skadevolderen muligvis var udrejst af Danmark, hvilket betød, at straffesagen ikke kunne gennemføres og afsluttes efter de sædvanlige procedurer.

Juridiske spørgsmål om behandling af erstatningskrav

Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt Erstatningsnævnet kunne behandle ansøgningerne om erstatning, før straffesagen mod skadevolderen var endeligt afgjort. Normalt er det en forudsætning for behandling i nævnet, at der foreligger en endelig dom eller afgørelse i straffesystemet. Ansøgerne gjorde gældende, at de havde en væsentlig interesse i at få behandlet deres krav for at kunne lægge de traumatiske hændelser bag sig.

Erstatningsnævnet traf beslutning om at dispensere fra kravet om, at sagen skal være endeligt afgjort i det strafferetlige system, jf. Offererstatningsloven § 11c.

Nævnets begrundelse for dispensation

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende forhold:

• Overgrebenes karakter og varighed over en årrække.
• Ansøgernes lave alder ved overgrebenes start (6-7 år og 13-14 år).
• Hensynet til ansøgernes behov for at komme videre med deres liv uden at afvente en uvis straffesag.

Afgørelse om godtgørelse

Nævnet fandt det på det foreliggende grundlag tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overgrebene havde fundet sted. Som følge heraf blev de to ansøgere tilkendt godtgørelse for tort: