Fortolkning af ne bis in idem (Schengen og Charteret): Vurdering af "samme strafbare handlinger" skal omfatte dommens begrundelser og efterforskede, men udeladte, faktiske omstændigheder

Sagen vedrører fortolkningen af princippet ne bis in idem (ikke to gange for det samme) som fastsat i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen (CIS) og artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hovedspørgsmålet var, hvilke dele af sagsakterne fra en medlemsstat, der har afsagt en endelig dom, skal inddrages for at afgøre, om der foreligger "samme strafbare handlinger" (betingelsen idem), når en anden medlemsstat ønsker at genoptage retsforfølgelsen.

Baggrund for tvisten

Den kroatiske domstol (Županijski sud u Puli-Pola) behandler en straffesag mod GR, HS og IT for mandatsvig i erhvervsmæssigt øjemed i Kroatien (2004-2006). Disse personer havde tidligere været genstand for en straffesag i Østrig, relateret til det samme ejendomsprojekt, hvor de blev frikendt for tiltaler om at have tilskyndet til eller medvirket til mandatsvig begået af bankdirektører (2002-2005).

Konflikt mellem retspraksis

Ifølge kroatisk retspraksis tages der i forbindelse med anvendelsen af ne bis in idem alene hensyn til de faktiske omstændigheder, der er anført i konklusionerne i anklageskrifter og domme. Den forelæggende kroatiske ret var imidlertid i tvivl, da begrundelserne i den østrigske dom og den østrigske anklagemyndigheds efterforskning (som omfattede salg af ejendom til overpris via et lån) potentielt etablerede den krævede "uadskillelige materielle, stedlige og tidsmæssige forbindelse" med den kroatiske sag.

Den kroatiske rets præjudicielle spørgsmål sigtede mod at få afklaret, om EU-retten forpligter den nationale ret til at udvide sin vurdering af idem til at omfatte:

• Faktiske omstændigheder angivet i dommens begrundelser.
• Faktiske omstændigheder, som blev undersøgt, men efterfølgende udeladt i det oprindelige anklageskrift.

Domstolen fastslog, at princippet ne bis in idem ikke blot skal fortolkes ud fra ordlyden af de nationale processkrifter, men skal omfatte en dybdegående vurdering af sagens realitet for at sikre princippets effektive virkning.

Vurderingskriterier for "samme strafbare handlinger"

Domstolen afgjorde, at der i forbindelse med vurderingen af, om princippet ne bis in idem er overholdt, ikke kan pålægges en national ret udelukkende at tage hensyn til konklusionerne i sagsakterne fra den anden medlemsstat. En sådan begrænsning ville stride mod formålet med CIS artikel 54 og 57.

Den nationale ret i den anden medlemsstat skal tage hensyn til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om de faktiske omstændigheder i de to sager udgør en helhed af konkrete omstændigheder, der er uadskilleligt forbundne i tid og rum. Dette krav indebærer en pligt til at se ud over de formelle anklagepunkter: