Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Kroatien, Østrig, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Xuereb
Sagen vedrører fortolkningen af princippet ne bis in idem (ikke to gange for det samme) som fastsat i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen (CIS) og artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hovedspørgsmålet var, hvilke dele af sagsakterne fra en medlemsstat, der har afsagt en endelig dom, skal inddrages for at afgøre, om der foreligger "samme strafbare handlinger" (betingelsen idem), når en anden medlemsstat ønsker at genoptage retsforfølgelsen.
Den kroatiske domstol (Županijski sud u Puli-Pola) behandler en straffesag mod GR, HS og IT for mandatsvig i erhvervsmæssigt øjemed i Kroatien (2004-2006). Disse personer havde tidligere været genstand for en straffesag i Østrig, relateret til det samme ejendomsprojekt, hvor de blev frikendt for tiltaler om at have tilskyndet til eller medvirket til mandatsvig begået af bankdirektører (2002-2005).
Ifølge kroatisk retspraksis tages der i forbindelse med anvendelsen af ne bis in idem alene hensyn til de faktiske omstændigheder, der er anført i konklusionerne i anklageskrifter og domme. Den forelæggende kroatiske ret var imidlertid i tvivl, da begrundelserne i den østrigske dom og den østrigske anklagemyndigheds efterforskning (som omfattede salg af ejendom til overpris via et lån) potentielt etablerede den krævede "uadskillelige materielle, stedlige og tidsmæssige forbindelse" med den kroatiske sag.
Den kroatiske rets præjudicielle spørgsmål sigtede mod at få afklaret, om EU-retten forpligter den nationale ret til at udvide sin vurdering af idem til at omfatte:
Domstolen fastslog, at princippet ne bis in idem ikke blot skal fortolkes ud fra ordlyden af de nationale processkrifter, men skal omfatte en dybdegående vurdering af sagens realitet for at sikre princippets effektive virkning.
Domstolen afgjorde, at der i forbindelse med vurderingen af, om princippet ne bis in idem er overholdt, ikke kan pålægges en national ret udelukkende at tage hensyn til konklusionerne i sagsakterne fra den anden medlemsstat. En sådan begrænsning ville stride mod formålet med CIS artikel 54 og 57.
Den nationale ret i den anden medlemsstat skal tage hensyn til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om de faktiske omstændigheder i de to sager udgør en helhed af konkrete omstændigheder, der er uadskilleligt forbundne i tid og rum. Dette krav indebærer en pligt til at se ud over de formelle anklagepunkter:
Domstolen understregede, at denne brede fortolkning af CIS artikel 54, sammenholdt med Charterets artikel 50, er essentiel for at opretholde gensidig tillid mellem medlemsstaternes strafferetsplejeordninger.
Efterretningstjenesterne udtaler sig om Østre Landsrets afvisning af Ahmed Samsam-sagen og rettens vurdering af den spanske dom.

Sagen C-164/22 vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional (Spanien) vedrørende fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre (EAW), udstedt af Portugal, mod den spanske statsborger Juan. Juan var i forvejen idømt en fængselsstraf i Spanien for groft bedrageri og hvidvask af penge, og EAW'en blev udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en særskilt dom for groft bedrageri i Portugal.
Begge domme relaterede sig til en svigagtig pyramideordning, hvor Juan var bestyrelsesformand for to selskaber – et spansk og et portugisisk. Selvom de kriminelle aktiviteter fulgte den samme fremgangsmåde, blev de udført af separate juridiske personer i hver sin medlemsstat og var rettet mod forskellige ofre.
Den fuldbyrdende spanske myndighed afslog udlevering (jf. artikel 4, stk. 6, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, EAW) men besluttede at fuldbyrde den portugisiske straf i Spanien. Juan påberåbte sig princippet (artikel 3, nr. 2), idet han hævdede, at de to domme vedrørte de “samme handlinger”, især fordi de efter spansk lovgivning kunne anses for at udgøre en “fortsat forbrydelse”.
FE og PET har argumenteret for, at efterretningstjenesterne ikke har pligt til offentligt at be- eller afkræfte kapaciteter og kilder, samt at der ikke er grundlag for at antage, at Ahmed Samsam er dømt uretmæssigt i Spanien.
Læs fælles udtalelse fra FE og PET efter Højesterets dom i Samsam-sagen.
De centrale spørgsmål kredsede om:

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Fermo (Italien) vedrørende fortolkningen af ...
Læs mere
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 54 i Schengenkonventionen og dens forenelighed med artikel 50 i EU's charter om...
Læs mere