Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en kvinde af afrikansk oprindelse, som mener sig udsat for forskelsbehandling på grund af sin etnicitet i forbindelse med skifterettens behandling af hendes afdøde ægtefælles dødsbo. Ægtefællen afgik ved døden i oktober 2010, hvorefter den pågældende skifteret udleverede boet til behandling ved en bobestyrer.
Klageren har anført, at hun mod sin vilje blev udelukket fra at sidde i uskiftet bo. I stedet indsatte skifteretten en advokat som bobestyrer, hvilket ifølge klageren førte til katastrofale økonomiske konsekvenser. Klageren har oplyst følgende om forløbet:
Klageren gør gældende, at beslutningen om at nægte hende at sidde i uskiftet bo og i stedet indsætte en bobestyrer var udtryk for diskrimination baseret på hendes baggrund som afrikaner. Hun mener, at der er tale om strukturel diskrimination i det danske retssystem, idet landsretten efterfølgende stadfæstede skifterettens afgørelser uden at tage højde for de påståede procedurefejl og bias.
Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at de ikke har kompetence til at behandle klagen.
Nævnet henviser til, at deres kompetence til at behandle sager om etnisk forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet er afgrænset af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for offentlig og privat virksomhed inden for følgende specifikke områder:
Selvom domstolene i visse tilfælde kan være omfattet af loven, gælder det kun, når de udfører opgaver inden for disse specifikke områder. Nævnet vurderede, at skifterettens behandling af et dødsbo ikke falder ind under nogen af de ovennævnte kategorier.
Da forholdet således falder uden for lovens anvendelsesområde, har nævnet ikke kompetence til at tage stilling til sagen, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse i henhold til .

Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.


Sagen omhandler en kvinde, der oprindeligt er født i Sydafrika, men som i 1979 flyttede til Danmark og senere opnåede dansk statsborgerskab. Efter at have været på det danske arbejdsmarked i en længere årrække blev hun i 2011 tilkendt førtidspension. Ved beregningen af pensionen blev hun dog kun fundet berettiget til en såkaldt brøkpension på 34/40, da hun i perioder af sit liv havde haft bopæl i udlandet, herunder i Sydafrika, Irland og Sverige.
Klageren anførte, at hun aldrig var blevet informeret om reglerne for brøkpension eller de økonomiske konsekvenser af hendes ophold i udlandet. Hun rettede kritik mod både sin fagforening, sin A-kasse og de offentlige myndigheder for ikke at have ydet den nødvendige vejledning i forbindelse med hendes ansættelser, ansøgning om opholdstilladelse eller tildeling af statsborgerskab.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Klageren rejste spørgsmål om, hvorvidt ordningen og den manglende rådgivning udgjorde forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Hun gjorde gældende, at hun blev stillet ringere end andre danske statsborgere, idet hun blev frataget retten til fuld pension og adgang til visse tillægsydelser og medicintilskud. Hun mente, at hendes status som person med anden etnisk baggrund end dansk førte til en ulige behandling i det sociale system.

Sagen omhandler en familie af somalisk oprindelse, der har været bosiddende i et boligselskab siden 1999. Konflikten ops...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig andelshaver af anden etnisk oprindelse end dansk, der har indbragt en klage over administra...
Læs mere