Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over en kommune, efter at en afdelingsleder på en skole insisterede på at anvende tolk under et netværksmøde, på trods af at den fremmødte klager talte flydende dansk.
Klager deltog sammen med sin far i et møde på en skole for at drøfte sin søsters skolegang. Ved mødets begyndelse meddelte skolens afdelingsleder, at hun ville ringe til en tolk. Klager protesterede straks og anførte, at der ikke var behov for en tolk, da han selv talte dansk og kunne oversætte for sin far. En lydoptagelse af mødet dokumenterede følgende dialog:
Afdelingslederen fastholdt indledningsvist tolkens deltagelse med henvisning til, at hun altid brugte tolk ved sådanne møder for at sikre forståelse, og at hun ikke var bekendt med klagers deltagelse forud for mødet.
Klager gjorde gældende, at han er født og opvokset i Danmark, har dansk statsborgerskab og taler fejlfrit dansk. Han opfattede kravet om tolk som en direkte fornærmelse og diskrimination baseret på race og etnisk oprindelse. Han påpegede desuden, at skolen tidligere har afholdt adskillige møder med forældrene uden tolk.
Kommunen forsvarede sig med, at man vurderede, at forældrene ikke beherskede dansk tilstrækkeligt til at føre en nuanceret dialog om barnets trivsel. De anførte, at behovet for en professionel tolk var begrundet i et ønske om en objektiv og direkte tolkning, som var renset for familiemæssige følelser, især da mødet handlede om søsterens fremtidige skoletilbud.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at kommunen havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 4.
Nævnet vurderede på baggrund af lydoptagelsen fra mødet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet chikane. Ved chikane forstås en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse, der har til formål eller virkning at krænke en persons værdighed.
Nævnet lagde vægt på:
Da klager havde påvist disse omstændigheder, overgik bevisbyrden til kommunen jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Selvom ønsket om en objektiv tolk kan være sagligt, var fastholdelsen af tolken i den konkrete situation, hvor kommunikationen på dansk fungerede fejlfrit, udtryk for forskelsbehandling.
Klager blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. i medfør af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 9. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Dansk Sprognævn
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Sagen omhandler en kvindelig socialrådgiverstuderende med polsk oprindelse, der er uddannet jurist i sit hjemland og har boet i Danmark siden 2005. I foråret 2012 var hun i praktik i Handicap & Psykiatri i en dansk kommune som led i sin uddannelse. Praktikforløbet var struktureret med faste bedømmelseskriterier, herunder evnen til at dokumentere færdigheder i socialrådgivning, myndighedsudøvelse og professionelt samarbejde.
Undervejs i praktikken opstod der uenighed om klagerens progression. Ved en midtvejsstatus i april 2012 påpegede praktikvejlederen, at der var sproglige barrierer, som påvirkede det faglige indhold og evnen til at systematisere skriftlige opgaver. Det blev i den forbindelse nævnt, at klageren var polak. Vejlederen udtrykte desuden tvivl om, hvorvidt klageren formåede at anvende det nødvendige helhedssyn i socialrådgiverfaget, og anbefalede hende at lægge sin juridiske baggrund til side for bedre at kunne indtræde i rollen som socialrådgiver.
En ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn viser, at kommunale medarbejdere savner ledelsesopbakning og systematik i arbejdet med borgerrettet kommunikation.
En ny undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift giver input til folkekirkens betjening af døve og hørehæmmede medlemmer.
Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for diskrimination og chikane. Hun anførte blandt andet:
Indklagede kommune afviste anklagerne og anførte, at de sproglige udfordringer ikke handlede om grammatik, men om evnen til at forstå komplekse sammenhænge og kommunikere mundtligt med kolleger. De fastholdt, at vejledningen var ment som støtte til at opnå de nødvendige kernekompetencer i socialrådgiverfaget, hvor formidling er centralt.
Sagen omhandler en mand af anden etnisk oprindelse end dansk, der følte sig udsat for chikane og forskelsbehandling unde...
Læs mereSagen omhandler en borger af polsk afstamning, der efter en arbejdsskade på et slagteri i 2008 har været gennem et længe...
Læs mereLovforslag om styrket retssikkerhed for grønlandske familier gennem særlig kulturel ekspertise i børnesager
