Landsskatteretten: Yderligere salgsmoms og nægtet købsmomsfradrag ved bilhandel

Sagen omhandler et selskab, der driver handel med brugte person- og varebiler, herunder biler indkøbt i Tyskland. SKAT havde opkrævet yderligere salgsmoms og nægtet fradrag for købsmoms for perioden 1. oktober 2003 til 31. oktober 2006, baseret på tre hovedområder: forhøjelse af salgsmoms ved videresalg af biler, ikke godkendt fradrag for købsmoms ved byttehandler/tilbagekøb, og forhøjelse af salgsmoms, hvor leveringsstedet blev anset for at være i Danmark.

Forhøjelse af salgsmoms ved videresalg af biler

Selskabet importerede biler fra Tyskland, ofte ved at en dansk privatperson formelt købte bilen i Tyskland og derefter solgte den til selskabet, som så videresolgte den til den oprindelige kunde eller en tredjepart. Selskabet anvendte brugtmomsordningen (Momsloven §§ 69 og 71). SKAT mente, at disse transaktioner var fiktive og alene havde til formål at omgå momsreglerne, da selskabet i realiteten var den sande køber fra Tyskland. Selskabet fastholdt, at de danske privatpersoner var de reelle importører, og at brugtmomsordningen derfor var korrekt anvendt.

Landsskatteretten fandt, at selskabet skulle anses for at have erhvervet retten til at råde over bilerne som ejer fra de tyske sælgere, jf. Momsloven § 11, stk. 2. For biler, hvor der manglede købsdokumentation, eller hvor den tyske sælger havde afregnet almindelig tysk moms, blev SKATs forhøjelse af salgsmomsen stadfæstet. For biler købt af tyske privatpersoner, eller hvor den tyske sælger havde anvendt den tyske brugtmomsordning (§ 25a UStG), fandt retten, at den danske brugtmomsordning kunne anvendes. Dog blev sagen for de førstnævnte hjemvist til SKAT for en vurdering af yderligere dokumentationskrav i Momsbekendtgørelsen §§ 92 og 93. For to specifikke vogne (7171 og 7273) blev den påklagede forhøjelse nedsat med i alt 33.590,60 kr., da den tyske brugtmomsordning var korrekt anvendt.

Ikke godkendt fradrag for købsmoms

SKAT havde nægtet fradrag for købsmoms på 1.160.348 kr. vedrørende byttebiler og tilbagekøb af varebiler. Selskabet havde i mange tilfælde fratrukket købsmoms med henvisning til Momsloven § 27, stk. 5 (returvarer), selvom sælgerne ofte ikke var momsregistrerede, eller dokumentationen var mangelfuld. Selskabet argumenterede for, at der var tale om returvarer eller almindelige handler med momsregistrerede sælgere.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fastslog, at byttehandlerne ikke faldt ind under reglerne om returvarer i Momsloven § 27, stk. 5, da de var en del af en ny handel. Desuden fandt retten, at den fremlagte dokumentation i mange tilfælde ikke opfyldte de forskriftsmæssige krav til fakturaer og afregningsbilag i Momsbekendtgørelsen § 58 og Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, herunder manglende momsoplysninger, forkerte CVR-numre eller manglende bevis for sælgers momsregistrering.

Forhøjelse af salgsmoms ved videresalg af biler efter momslovens § 14, nr. 2

Selskabet havde en forretningsmodel, hvor biler først blev solgt til en tysk forhandler (momsfrit), hvorefter den tyske forhandler solgte bilen til en dansk privatperson (med tysk moms), som så solgte den til selskabet, der til sidst solgte den tilbage til den danske privatperson (med dansk brugtmoms). Selskabet henviste til en tidligere vejledning fra Told- og Skatteregionen, der syntes at acceptere denne fremgangsmåde. SKAT mente, at der var tale om misbrug, og at leveringsstedet reelt var i Danmark.

Landsskatteretten fandt, at den tidligere vejledning ikke skabte en retsbeskyttet forventning, da ikke alle betingelser var opfyldt. Selvom det blev godtgjort, at bilerne fysisk blev transporteret til Tyskland, fandt retten, at den tyske virksomhed fungerede som et uselvstændigt mellemled. Den reelle levering skete derfor direkte fra selskabet til den danske kunde. Da bilerne befandt sig i Danmark, da transporten til kunden begyndte, var leveringsstedet i Danmark, jf. Momsloven § 14, nr. 2. SKATs afgørelse om opkrævning af fuld salgsmoms blev derfor stadfæstet på dette punkt. Retten henviste til EU-domstolens dom i sag C-181/01 (Auto Lease Holland BV) vedrørende begrebet levering af et gode, og til Direktiv 2006/112/EF artikel 18, stk. 1, litra a og artikel 22, stk. 3 vedrørende fradragsret og fakturakrav. Misbrugsbetragtningen blev også nævnt med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-110/99 (Emsland-Stärke) og EU-domstolens dom i sag C-255/02 (Halifax).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede den påklagede afgørelse delvist, hvilket resulterede i en nedsættelse af den opkrævede moms med 33.590,60 kr. Sagen omhandlede tre hovedspørgsmål vedrørende selskabets handel med brugte biler, især import fra Tyskland og byttehandler.

Forhøjelse af salgsmoms ved videresalg af biler (Momslovens § 4, stk. 1 og § 71)

Landsskatteretten fandt, at selskabet skulle anses for den reelle erhverver af bilerne fra de tyske sælgere, jf. Momsloven § 11, stk. 2. Anvendelsen af brugtmomsordningen i Momsloven §§ 69 og 71 blev vurderet ud fra dokumentationen fra de tyske sælgere:

• Vogne uden købsdokumentation (f.eks. 5999, 6036): For disse biler kunne der ikke indrømmes fradrag efter Momsloven § 71, og SKATs afgørelse om opkrævning af yderligere salgsmoms blev stadfæstet.
• Vogne købt af tyske privatpersoner (f.eks. 6001, 6009): Disse sælgere blev anset for omfattet af personkredsen i Momsloven § 69, stk. 1, nr. 1, og salgsmomsen skulle opgøres efter Momsloven § 71 med tysk momssats. Sagen blev hjemvist til SKAT for at vurdere, om de øvrige betingelser i Momsbekendtgørelsen §§ 92 og 93 var opfyldt.
• Vogne købt fra tyske virksomheder med henvisning til tysk brugtmoms (§ 25a UStG) (f.eks. 7191, 7511): Disse sælgere blev anset for omfattet af personkredsen i Momsloven § 69, stk. 1, nr. 3, og fradrag efter Momsloven § 71 med tysk momssats var berettiget. SKATs afgørelse blev stadfæstet.
• Vogne 7171 og 7273: For disse biler, hvor der var fremlagt fakturaer med henvisning til tysk momslovs § 25a, fandt retten, at de tyske sælgere var omfattet af Momsloven § 69, stk. 1, nr. 3. Afgiftsbeløbet blev nedsat med henholdsvis 17.055,60 kr. og 16.535 kr., i alt 33.590,60 kr.
• Vogn 7361 (uden henvisning til tysk brugtmoms): Da fakturaen ikke henviste til den tyske brugtmomsordning, blev fradrag efter Momsloven § 71 nægtet, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.
• Resterende biler (tysk virksomhed med almindelig tysk moms): Disse sælgere blev ikke anset for omfattet af Momsloven § 69, stk. 1, nr. 3, og Momsloven § 71 fandt ikke anvendelse. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Ikke godkendt fradrag for købsmoms (Momslovens § 27, stk. 5)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs nægtelse af fradrag for købsmoms på 1.160.348 kr. vedrørende byttebiler og tilbagekøb. Retten fandt, at:

• Byttehandler/tilbagekøb (f.eks. 6108, 6410): Disse transaktioner blev anset for en del af betalingen for en ny bil og ikke som returvarer under Momsloven § 27, stk. 5. SKATs nægtelse af fradrag blev godkendt.
• Vogn 7388 (tilbagekøbt til højere pris): Dette blev anset for en helt ny handel, og fradrag efter Momsloven § 27, stk. 5 blev nægtet.
• Manglende/utilstrækkelig dokumentation (f.eks. 5995, 6892, 6754): Flere bilag opfyldte ikke kravene til forskriftsmæssig dokumentation for købsmoms, jf. Momsbekendtgørelsen § 58 og Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1. Dette omfattede manglende momsbeløb, manglende sælgeroplysninger, destruerede regnskaber, og bilag fra ikke-faktiske sælgere. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Forhøjelse af salgsmoms ved videresalg af biler efter momslovens § 14, nr. 2 (leveringssted)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs opkrævning af yderligere salgsmoms på 1.231.854 kr. Retten fandt, at:

• Berettiget forventning: SKATs tidligere vejledning af 28. november 2003 havde alene vejledende karakter og skabte ikke en retsbeskyttet forventning, da ikke alle betingelser var opfyldt.
• Transport til Tyskland: Det blev anset for tilstrækkeligt godtgjort, at bilerne fysisk blev transporteret til den tyske forhandler, hvilket i sig selv ville berettige afgiftsfritagelse efter Momsloven § 34, stk. 1.
• Uselvstændigt mellemled: På trods af den fysiske transport fandt retten, at den tyske virksomhed fungerede som et uselvstændigt mellemled. Dette skyldtes, at selskabet forud for transporten havde aftalt den endelige salgspris med den danske kunde, orienterede den tyske virksomhed om køberens navn og salgspris, og der manglede dokumentation for betalinger mellem alle led. Desuden foregik besigtigelse og udlevering af bilerne hovedsageligt hos selskabet i Danmark.
• Leveringssted i Danmark: Da den tyske virksomhed var et uselvstændigt mellemled, blev den reelle levering anset for at ske direkte fra selskabet til den danske kunde. Da bilerne befandt sig i Danmark, da transporten til kunden begyndte, var leveringsstedet her i landet, jf. Momsloven § 14, nr. 2. Derfor skulle der afregnes fuld salgsmoms, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.