Afslag på ægtefællesammenføring grundet manglende dokumentation for ægteskab og afbrudt familieliv

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Afgørelsen var baseret på en vurdering af, at betingelserne i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 ikke var opfyldt.

Manglende dokumentation for ægteskab og samliv

Nævnet vurderede, at der ikke var godtgjort et retsgyldigt ægteskab. Begrundelsen herfor var de væsentlige uoverensstemmelser i parternes forklaringer og det forhold, at den fremlagte kirkelige vielsesattest ikke var registreret hos de relevante civile myndigheder i Eritrea. Da det påhviler ansøgeren at dokumentere ægteskabets gyldighed jf. Udlændingeloven § 40, stk. 1, kunne attesten ikke lægges til grund.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at anerkende et fast samlivsforhold af længere varighed. Der blev lagt vægt på:

• Manglende dokumentation for fælles bopæl.
• Modstridende oplysninger om, hvorvidt parret overhovedet havde boet sammen før referencens udrejse.
• At praksis normalt kræver 1½-2 års dokumenteret samliv.

Vurdering af familieliv og internationale forpligtelser

Vedrørende Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, fandt nævnet ikke, at der forelå et beskyttelsesværdigt familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Nævnet vurderede, at et eventuelt tidligere familieliv var blevet afbrudt som følge af referencens forhold til en anden kvinde og den langvarige adskillelse uden besøg siden 2015.

"Udlændingenævnet vurderer endvidere, at hverken FN’s Børnekonvention eller UNCHR’s eksekutivkomites konklusion nr. 88 giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8."

At parrets børn havde fået opholdstilladelse, kunne ikke føre til et andet resultat, da det var forældrenes eget valg, om børnene skulle bo i Danmark eller forblive hos moderen i Etiopien, hvor de allerede opholdt sig.

Klagerens argumentation

I forbindelse med klagesagen blev det anført, at parret ikke var i besiddelse af en vielsesattest, da indgåelsen af ægteskabet skete ved indskrivning i en kirkebog, hvilket er kutyme i Etiopien. Derudover blev det fremhævet:

• At den præst, der forestod vielsen, var afgået ved døden.
• At parrets familier overværede vielsen.
• At ingen af parterne havde indgået nye forhold i den mellemliggende periode, da de betragtede hinanden som ægtefæller trods adskillelsen.
• At den herboende reference aktivt havde søgt efter ansøgeren i alle årene.