Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en serbisk statsborger, som søgte om ægtefællesammenføring med sin ægtefælle i Danmark. Ansøgeren var på afgørelsestidspunktet under 24 år, hvilket bragte aldersbetingelsen i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 i fokus.
Parret er begge serbiske statsborgere og mødtes samt indgik ægteskab i Serbien. De har sammen et barn født i juni 2013, som kort efter fødslen fik meddelt opholdstilladelse i Danmark efter reglerne for børn af herboende. Den herboende ægtefælle har været bosat i Danmark i en længere periode og har følgende baggrund:
Sagens kerne var, om der forelå sådanne særlige omstændigheder, at man kunne dispensere fra det generelle krav om, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Der blev herunder argumenteret for hensynet til barnets tarv og den herboende ægtefælles stærke tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det skulle vurderes, om et afslag ville være i strid med retten til familieliv, jf. internationale konventioner, når barnet allerede havde opholdsret i landet.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til ansøgeren. Nævnet fandt, at betingelserne i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 ikke var opfyldt, da ansøgeren var under 24 år.
Nævnet undersøgte, om der var grundlag for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, men fandt ingen grundlag herfor:
Det blev konkluderet, at afslaget ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, da statens interesse i at håndhæve indvandringskontrol i dette tilfælde vejede tungere end parrets interesse i at bo netop i Danmark.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.

Sagen omhandler en 20-årig kvindelig syrisk statsborger, som søgte om ægtefællesammenføring med sin ægtefælle i Danmark. Den herboende ægtefælle indrejste i Danmark i juli 2014 og blev meddelt opholdstilladelse som flygtning i medfør af Udlændingeloven § 7, stk. 1.
Parret indgik ægteskab i Syrien i marts 2013 og flyttede kort efter til Egypten, hvor de boede sammen i cirka et år og tre måneder. Da den herboende mand flygtede til Danmark i juli 2014, vendte ansøgeren tilbage til Syrien. Årsagen var, at hun på det tidspunkt var højgravid og ikke havde de økonomiske midler til at ledsage sin mand på flugten. Parret fik efterfølgende et fælles barn i august 2014.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Det centrale faktum i sagen er, at ansøgeren og den herboende ægtefælle er fætter og kusine. Desuden fremgår det af sagens oplysninger, at parret ikke havde boet sammen før ægteskabets indgåelse.
Ansøgeren har gjort gældende, at ægteskabet blev indgået frivilligt og udelukkende var baseret på parrets gensidige forelskelse. De har fremhævet, at:
Sagen rejser spørgsmål om overholdelse af 24-års reglen for ægtefællesammenføring. Derudover skal det vurderes, om slægtskabet mellem parterne aktiverer en formodning om, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters eget ønske, samt om internationale forpligtelser vedrørende retten til familieliv kan føre til en dispensation.

Sagen omhandler en ansøgning om ægtefællesammenføring indgivet af en statsløs person fra Syrien, som ønsker at blive for...
Læs mere
Denne sag omhandler en ansøgning om familiesammenføring indgivet af en eritreansk statsborger, der ønsker at blive foren...
Læs mere