Landsskatteretten: Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende manglende dokumentation for indbetalinger i 2009

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2009, hvor SKAT havde forhøjet den skattepligtige indkomst med 458.970 kr. som yderligere løn. Forhøjelsen var baseret på en række indsætninger på klagerens bankkonto, som SKAT anså for skattepligtige indtægter, der ikke var selvangivet. Klageren bestred forhøjelsen og argumenterede for, at indsætningerne enten var allerede beskattede midler, refusion af udlæg, eller relaterede sig til hendes tidligere ægtefælles virksomhed.

SKATs oprindelige afgørelse byggede på en gennemgang af klagerens bankkonti, hvor en række indsætninger blev identificeret som potentielt skattepligtige. SKAT anerkendte dog, at en del af indsætningerne vedrørte klagerens ægtefælles enkeltmandsvirksomhed og en mindre del var refusion af udlæg for en anden virksomhed. Klageren fastholdt, at de resterende beløb også var ikke-skattepligtige, herunder kontante indbetalinger fra tidligere hævninger, skyldig løn fra en tidligere arbejdsgiver, yderligere udlæg for selskaber, og en udbetaling fra en vedligeholdelseskonto.

Klagerens repræsentant fremlagde omfattende dokumentation, herunder kontoudtog, lejekontrakter, fakturaer og et notat fra en registreret revisor, der skulle underbygge, at indsætningerne var skattefrie. Særligt blev det fremhævet, at en stor del af de omstridte beløb vedrørte udlæg foretaget af klageren på vegne af selskabet Virksomhed6 ApS i forbindelse med udlejning af møblerede lejligheder. Klageren argumenterede for, at disse udlæg var erhvervsmæssige og fuldt dokumenterede i selskabets bogholderi, og at refusionen derfor var skattefri. Derudover blev det påpeget, at en del af de kontante indsætninger stammede fra tidligere hævninger, og at en lønudbetaling på 20.000 kr. allerede var beskattet i et tidligere indkomstår. Klageren accepterede dog en forhøjelse på 31.459,50 kr. fra Virksomhed2 A/S, da indberetningen var fejlagtig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse på baggrund af Statsskatteloven § 4, Personskatteloven § 3, stk. 1 og den dagældende Skattekontrolloven § 1, samt fast praksis og domme som SKM2011.208.HR og SKM2017.233.BR, der fastslår skattepligt for realiserede økonomiske fordele og klagerens bevisbyrde for, at indsætninger ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for de enkelte klagepunkter:

• Kontante indbetalinger på i alt 63.350 kr.: Landsskatteretten fandt ikke holdepunkter for, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler. Skattepligten blev opretholdt.

• Indbetalinger på 31.459,50 kr. fra Virksomhed2 A/S: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse beløbet som allerede beskattet. Indbetalingen skulle medtages som skattepligtig indtægt.

• Indbetaling på 54.160 kr. den 8. juni 2009 (Div. Udlæg maling): Klageren havde fremlagt dokumentation for arbejdets udførelse og betalingerne, der viste, at beløbet var en udbetaling fra en vedligeholdelseskonto vedrørende hendes lejemål. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at anse beløbet for skattepligtigt og nedsatte SKATs afgørelse med dette beløb.

• Indbetaling på 20.000 kr. den 2. marts 2009 fra Virksomhed6 ApS: Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at beløbet allerede var beskattet som løn eller et resttilgodehavende. Der var heller ikke indberettet løn fra selskabet til klageren. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Indbetalinger på 240.000 kr. fra Virksomhed6 ApS: Landsskatteretten fandt ikke, at klageren på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at udgifterne hidrørte fra skattefrie udlæg. Retten lagde vægt på, at de fleste udgifter var afholdt på tidspunkter, hvor selskabet ikke havde lejemål, at udgifterne ikke kunne henføres til specifikke lejligheder, og at en betydelig del var betalt med et MasterCard tilhørende klagerens tidligere ægtefælle. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

• Indbetaling på 50.000 kr. vedrørende ægtefællens virksomhed Virksomhed3 v/ person1: Landsskatteretten anerkendte, at SKAT havde lavet en regnefejl og at det korrekte beløb, der vedrørte ægtefællens virksomhed, var 450.000 kr. i stedet for 400.000 kr. Landsskatteretten nedsatte derfor indkomsten med 50.000 kr.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten klagerens skattepligtige indkomst med 54.160 kr. + 50.000 kr. = 104.160 kr. Den yderligere skattepligtige løn blev dermed fastsat til 354.810 kr. (458.970 kr. - 104.160 kr.).