Manglende tilknytning mellem finansielle kontrakter og landbrugsvirksomhed

Sagen omhandler, hvorvidt indtægter og udgifter fra klagerens finansielle kontrakter (swaps) har tilknytning til dennes landbrugs- og pelsdyrsvirksomhed, og dermed kan medtages i virksomhedens indkomst. SKAT havde nedsat virksomhedens indkomst med 319.008 kr. og forhøjet klagerens kapitalindkomst uden for virksomheden med samme beløb for indkomståret 2009. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Klageren driver landbrugs- og pelsdyrsvirksomhed. I 2009 havde virksomheden nettoindtægter på swaps på 319.008 kr., som var indeholdt i virksomhedens kapitalindtægter. Klageren havde i 2007 indgået renteswaps og valutaswaps, og i 2008 omlagde klageren et realkreditlån i danske kroner til et F1-lån i euro. Uenigheden drejede sig om, hvorvidt disse finansielle kontrakter fortsat havde erhvervsmæssig tilknytning efter låneomlægningen og valutaændringerne.

Finansielle kontrakter og gældsoversigt

Klagerens finansielle kontrakter og gældsforhold udviklede sig over årene som følger:

2009: Anden kapitalindkomst i virksomheden

2008: Prioritets- og bankgæld

2009: Prioritets- og bankgæld

SKATs og Skatteankenævnets argumentation

SKAT og Skatteankenævnet henviste til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, som fastslår, at tab på finansielle kontrakter kun er fradragsberettigede, hvis de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. De lagde vægt på, at der ikke var sammenhæng mellem betalingerne i de indgåede swapaftaler og den underliggende gæld. Særligt blev det fremhævet, at valutaswaps var i schweizerfranc, mens den underliggende gæld var i euro, hvilket betød, at swapsene ikke afdækkede risikoen i euro. De argumenterede for, at en finansiel kontrakt kan skifte karakter fra erhvervsmæssig til ikke-erhvervsmæssig, hvis den ikke længere opfylder betingelserne for tilknytning til virksomheden, herunder at løbetid og beløbsstørrelse skal svare til afdækning af fremtidige betalinger af renter og/eller omlægning af restgæld.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at de finansielle kontrakter var indgået for at nedbringe erhvervsmæssige renteudgifter og afdække risikoen for rentestigninger, og dermed opnå budgetsikkerhed. Klageren argumenterede for, at hvis en finansiel kontrakt er erhvervsmæssig på indgåelsestidspunktet, er det uden betydning, at der efterfølgende gennemføres en omlægning af de underliggende lån. Klageren henviste til Skatterådets afgørelser (SKM2007.411 SR og SKM2009.152 SR) og anførte, at den administrative praksis, som beskrevet i den Juridiske Vejledning, var blevet blødt op, så en finansiel kontrakt kunne være erhvervsmæssig, selvom den ikke var i samme valuta som det bagvedliggende lån. Klageren mente, at det afgørende var forholdene på tidspunktet for indgåelse af kontrakterne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens indtægter og udgifter fra finansielle kontrakter (swaps) ikke kunne medtages i virksomhedens indkomst, men skulle behandles som kapitalindkomst uden for virksomheden. Afgørelsen bygger på en fortolkning af Kursgevinstloven § 32, stk. 1 og Kursgevinstloven § 32, stk. 2, som omhandler fradrag for tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten lagde til grund, at det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning. Denne vurdering skal tage udgangspunkt i lovens forarbejder og Landsskatterettens praksis, som primært fokuserer på risikoafdækning af virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag, ikke blot et ønske om at opnå lavere eller stabiliserede rentebetalinger.

Retten bemærkede, at den Juridiske Vejledning, som klageren henviste til, ikke var gældende i 2009, og at der ikke eksisterede en fast administrativ praksis for at godkende tabsfradrag på det grundlag, klageren påberåbte sig. Desuden indebærer indgåelse af swaps ikke en omlægning af lån, og de periodiske betalinger er indtægter og udgifter på et finansielt produkt, ikke rentebetalinger på lån.

Specifikke vurderinger af kontrakterne

• Valutaswaps (W012939, W013803, W016232): Disse swaps var i schweizerfranc (CHF), mens klagerens underliggende lån var i euro (EUR) eller danske kroner (DKK). Klageren havde hverken i 2007, 2008, 2010 eller 2011 lån i schweizerfranc. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at disse valutaswaps afdækkede en betalingsforpligtelse på klagerens lån. Derfor kunne indtægter og udgifter fra disse valutaswaps ikke medtages i virksomhedens indkomst.

• Renteswap (W012664): Denne swap var i danske kroner (DKK) med en løbetid på 10 år og en fast hovedstol på 5.000.000 kr., uden hensyntagen til udviklingen i restgælden på de underliggende lån. De lån, som swappen oprindeligt skulle sikre i 2007, blev indfriet i 2008, hvor klageren optog et nyt F1-lån i euro. Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kvartalsvise betalinger i renteswappen afdækkede betalingsforpligtelserne på hverken de oprindelige lån eller det nye eurolån. Landsskatteretten stadfæstede derfor også skatteankenævnets afgørelse vedrørende denne renteswap.

Landsskatteretten understregede, at bevisbyrden for, at en swap har erhvervsmæssig tilknytning, påhviler klageren, og at det ikke er tilstrækkeligt, at swappen beløbsmæssigt holder sig inden for den erhvervsmæssige gæld på indgåelsestidspunktet, eller at den er i samme valuta som gælden, medmindre den afdækker en reel, underliggende risiko.