Landsskatteretten: Forening til etablering af attraktion fritaget for selvangivelse

Sagen omhandler en forenings skattepligt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og dens pligt til at indsende selvangivelse i henhold til Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 4 eller Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 5.

SKAT havde oprindeligt anset foreningen for skattepligtig og ikke fritaget for selvangivelsespligt. Foreningen, Komiteen for Etablering af [virksomhed1], blev registreret i 2010 med skattepligt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Dens formål var at arbejde for etablering af en videns- og oplevelsesattraktion, herunder udvikling, planlægning, indsamling af midler og etablering af den juridiske ramme for projektets gennemførelse. Foreningen modtog støtte fra Region [Regionnavn] og havde ingen erhvervsmæssige indtægter i de relevante indkomstår.

Klagerens argumenter

Repræsentanten nedlagde principiel påstand om, at foreningen var fritaget for selvangivelsespligt efter Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 5, da dens formål udelukkende var almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Argumenterne inkluderede:

• Foreningens formål var at etablere en attraktion til gavn for hele kommunen, turismen og erhvervslivet, hvilket kom en bred kreds til gode og ikke var etableret med henblik på økonomisk konkurrencemæssig aktivitet.
• Opløsningsbestemmelsen i vedtægterne sikrede, at restformuen skulle anvendes til almennyttige formål.
• Stiftelsen var baseret på kommunalfuldmagten og Lov om erhvervsfremme § 12 og Lov om erhvervsfremme § 13, hvilket ifølge repræsentanten understøttede det almennyttige formål. Der blev henvist til SKM2008.263.LSR, hvor Landsskatteretten havde fastslået, at aktiviteter omfattet af Lov om erhvervsfremme § 12 ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, men almennyttige formål.

Subsidiært påstod repræsentanten, at foreningen var fritaget for selvangivelsespligt efter Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 4, da den ikke havde erhvervsmæssig aktivitet. Foreningen havde udelukkende modtaget støtte og ingen erhvervsmæssige indtægter i de relevante indkomstår.

SKATs revurdering

SKAT fastholdt oprindeligt, at foreningen ikke var almenvelgørende eller almennyttig, da dens aktiviteter blev anset for erhvervsmæssige. SKAT argumenterede, at kommunalfuldmagten og Lov om erhvervsfremme § 12 og Lov om erhvervsfremme § 13 ikke i sig selv gjorde aktiviteterne almennyttige i skattemæssig forstand, men snarere erhvervsmæssige. Dog revurderede SKAT sin holdning efter at have modtaget yderligere oplysninger, herunder en detaljeret resultatkontrakt. SKAT tilsluttede sig herefter den subsidiære påstand om fritagelse for selvangivelsespligt efter Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 4, da foreningen på daværende tidspunkt ikke havde haft erhvervsmæssige indtægter, fortjeneste eller tab som nævnt i Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Projektet var stadig i en udviklingsfase frem mod et byggemodent projekt, hvor en fondskonstruktion skulle etableres senere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at foreningen, Komiteen for Etablering af [virksomhed1], er skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at foreningen alene er skattepligtig af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 4. Overskud fra leverancer til medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 5.

Landsskatteretten fandt, at foreningens formål, som beskrevet i vedtægterne, indeholder elementer af økonomiske interesser. Dette forhindrer, at formålet kan anses som "udelukkende almennyttigt" i henhold til Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 5. Der blev lagt vægt på, at foreningens formål er at arbejde for etablering af en attraktion, herunder udvikling, planlægning, indsamling af midler og etablering af den juridiske ramme for projektets gennemførelse. Foreningen kunne derfor ikke fritages for selvangivelsespligt på dette grundlag.

Vedrørende den subsidiære påstand om fritagelse for selvangivelsespligt efter Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 4, tiltrådte Landsskatteretten SKATs indstilling. Det blev fastslået, at foreningens indtægter udelukkende bestod af støtte, som ikke kunne anses for omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 som erhvervsmæssig indkomst. Da foreningen på daværende tidspunkt ikke havde haft indtægt, fortjeneste eller tab af erhvervsmæssig karakter, blev den fritaget for selvangivelsespligt i medfør af Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 4.