Model ikke fuldt skattepligtig trods bolig og sporadisk arbejde i Danmark

Sagen omhandler en international model, hvis fulde skattepligt til Danmark for indkomstårene 2001-2003 blev genoptaget af Landsskatteretten. Oprindeligt havde SKAT og Landsskatteretten anset hende for fuldt skattepligtig, da hendes ægtefælle havde bopæl i Danmark, hun havde rådighed over boligen, og hun udførte sporadisk modelarbejde i landet. Desuden havde SKAT opgjort hendes ophold til over 180 dage i 2002.

Sagen blev genoptaget efter, at modellen blev frifundet for skatteunddragelse i en straffesag ved Østre Landsret. Landsretten fandt, at hendes arbejde i Danmark ikke var af en regelmæssig og kontinuerlig karakter, der kunne begrunde fuld skattepligt. Endvidere fandt landsretten det ikke bevist, at hun havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage årligt i den pågældende periode. Derfor konkluderede landsretten, at hun ikke havde taget ophold i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 7, stk. 1 før 2004.

Landsskatteretten fulgte Østre Landsrets retslige og faktiske vurdering og omgjorde sin tidligere kendelse. Retten konkluderede, at modellen ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i 2001, 2002 og 2003, og nedsatte derfor de tidligere skatteansættelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten genoptog sagen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1, efter at klageren var blevet frifundet i en straffesag ved Østre Landsret. Landsskatteretten omgjorde sin tidligere afgørelse og fandt, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

Juridisk grundlag og rettens bemærkninger

Sagens kerne er fortolkningen af reglerne om fuld skattepligt i Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, som fastslår skattepligt for personer med bopæl i Danmark, og Kildeskatteloven § 7, stk. 1, som specificerer, at skattepligten for en person med bopæl først indtræder, når vedkommende tager ophold i landet. Kortvarigt ophold pga. "ferie eller lignende" udløser ikke skattepligt.

Praksis definerer "kortvarigt ophold" som under 3 sammenhængende måneder eller samlet under 180 dage inden for 12 måneder. Denne praksis gælder dog ikke, hvis opholdet er nødvendiggjort af regelmæssig, løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Landsskatteretten lagde afgørende vægt på Østre Landsrets dom af 5. november 2012, som fastslog følgende:

• Erhvervsmæssig aktivitet: Klagerens modelarbejde i Danmark var ikke udtryk for en "regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse". Arbejdet var sporadisk og kunne derfor ikke i sig selv begrunde fuld skattepligt.
• Opholdets varighed: Det kunne ikke bevises, at klageren havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage om året i de pågældende indkomstår.
• Samlet vurdering: På baggrund af ovenstående fandt Østre Landsret, at klageren ikke havde "taget ophold" i Danmark i kildeskattelovens forstand før 2004.

På baggrund af Østre Landsrets præmisser konkluderede Landsskatteretten, at klageren ikke opfyldte betingelserne for fuld skattepligt i indkomstårene 2001, 2002 og 2003. SKATs forhøjelser af klagerens indkomst vedrørende overskud af selvstændig virksomhed for disse år blev derfor nedsat til nul.