Delvis godkendelse af fradrag for udgifter til fremmed arbejde - manglende dokumentation for pengestrøm

Sagen omhandlede en klage over SKATs manglende godkendelse af fradrag for udgifter til fremmed arbejde i en rengøringsvirksomhed for indkomståret 2008. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed, der fra 1. januar 2010 blev videreført som anpartsselskab.

Sagens baggrund og parternes argumenter

Klagerens virksomhed havde i 2008 en omsætning på 4.105.861 kr. og havde selvangivet fradrag for udgifter til fremmed hjælp/underleverandører med 607.000 kr. Klageren forklarede, at hans virksomhed var underleverandør for [virksomhed2] A/S og havde for meget arbejde til selv at klare det. Derfor indgik han en underleverandøraftale med [virksomhed3] ApS den 14. juni 2008 om udførelse af rengøringsarbejde.

Som dokumentation for betaling af [virksomhed3] ApS fremlagde klageren tre fakturaer, fem dags dato kvitteringer og udbetalingsbilag fra sin bankkonto i [finans1].

Det fremgik af selskabsrapporten for [virksomhed3] ApS, at selskabet drev virksomhed med computerprogrammering, havde haft en direktør ([person1]) i en kort periode i 2008, og var erklæret konkurs i 2011. Selskabet havde desuden verserende momssager ved SKAT vedrørende uberettiget anvendelse af CVR-nummer.

SKAT havde tidligere afvist momsfradrag for de nævnte fakturaer, da ydelserne ikke ansås for dokumenteret leveret og betalt. Denne afgørelse var ikke indbragt for Landsskatteretten.

Skatteankenævnet afviste fradrag for udgifterne til fremmed arbejde med henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret pengestrømmen, at kontant betaling var usædvanlig, at dags dato kvitteringerne ikke var kronologiske og udstederen ikke identificerbar, samt at der ikke var bevis for, at rengøringsarbejdet var udført af [virksomhed3] ApS, og at beløbene ikke var korrekt bogført.

Klageren påstod principalt nedsættelse af skatteansættelsen med 607.000 kr., subsidiært med 540.000 kr., og mere subsidiært med et beløb efter Landsskatterettens skøn. Til støtte herfor gjorde klageren gældende, at udgiften var fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klageren argumenterede for, at bevisbyrden for fradragsberettigede driftsomkostninger alene kræver sandsynliggørelse, ikke entydig dokumentation, og at der er forskel på kravene til skattefradrag og momsfradrag, jf. Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 40.

Klageren anførte, at pengestrømmen var sandsynliggjort gennem overensstemmelse mellem bankhævninger og dags dato kvitteringer, og at kontant betaling var kutyme i branchen og et krav fra underleverandøren. Det blev også fremført, at den manglende kronologi i kvitteringerne var uden betydning, og at arbejdet faktisk var udført, hvilket blev understøttet af fakturering til [virksomhed2] A/S, kundeklager og utilstrækkelig intern arbejdskraft. Klageren forklarede desuden, at den tidligere revisors fejlagtige bogføring var årsagen til uorden i regnskaberne, men at det skattemæssige resultat var korrekt opgjort.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiftsafholdelsen og erhvervelsen af indkomsten, samt at udgiften ligger inden for virksomhedens naturlige rammer og ikke er en privatudgift.

På baggrund af de fremlagte udbetalingsbilag fra [finans1] og de dags dato kvitteringer, hvor der var overensstemmelse mellem dateringerne, fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at der var afholdt udgifter til fremmed arbejde. Dette beløb udgjorde 320.000 kr.

For så vidt angår de resterende udgifter til fremmed arbejde, fandt Landsskatteretten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der var sket betaling af fakturabeløbene. Dette skyldtes manglende entydig dokumentation for pengestrømmen vedrørende disse udgifter.

Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs forhøjelse med 320.000 kr. til 287.000 kr., hvilket svarer til det beløb, der ikke blev godkendt fradrag for.