Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af skattepligtig indkomst for manglende selvangivelse af løn via "bog" ordning

Sagen omhandler en klagers forhøjelse af skattepligtig indkomst for årene 2006-2008, som SKAT havde foretaget på baggrund af ubeskattet løn, ferietillæg og bonusser modtaget fra arbejdsgiveren, [virksomhed1] A/S. Beløbene var overført til et internt system kaldet ”bogen”, som ifølge SKAT blev brugt til at konvertere lønkroner til naturalier eller anden form for ubeskattet løn.

SKATs revisionsmæssige gennemgang af [virksomhed1] A/S’s materiale, som blev udleveret via kurator i forbindelse med selskabets konkurs, viste, at klagerens bruttoløn systematisk var nedskrevet, og at lønkroner var overført til ”bogen”. Dette omfattede ferietillæg, årsbonus og bonus for 1. og 2. kvartal 2008, som ikke fremgik af klagerens lønsedler. Mailkorrespondance mellem klageren og virksomhedens ledelse understøttede SKATs opfattelse af systemet. Klageren var desuden den 7. november 2013 dømt for skattesvig efter Skattekontrolloven § 16 for manglende selvangivelse af løn i 2007 og 2008.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med følgende beløb:

SKAT argumenterede for, at den ubeskattede løn var skattepligtig som personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1, og at klageren var bidragspligtig, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 8, stk. 1, litra a. SKAT mente, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, da klageren forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag.

Klageren påstod primært, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., idet den selvangivne løn var korrekt, og de opsparede timer i ”bogen” alene var anvendt til afspadsering. Klageren henviste til direktørens forklaring om, at ”bogen” fungerede som en afspadseringsordning, hvor timer kunne udbetales som nettoløn til kontant betaling af varer. Subsidiært påstod klageren, at ændringerne var ugyldige, da SKAT ikke havde overholdt den korte ligningsfrist, ikke havde begrundet forsæt/groft uagtsomhed tilstrækkeligt, og ikke havde overholdt reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, idet SKAT ifølge klageren havde haft kendskab til forholdene allerede i efteråret 2008.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå, at pligten til at selvangive indkomst følger af Skattekontrolloven § 1, stk. 1, og skattepligten af Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen inden for den ordinære frist fremgår af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. For personer med enkle økonomiske forhold gælder en kortere frist, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Dog gælder denne kortere frist ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3.

Landsskatteretten fandt, at da klageren var dømt for skattesvig for indkomstårene 2007 og 2008, var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt for disse år. For indkomståret 2006 fandt Landsskatteretten det godtgjort, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved indgivelse af selvangivelsen, da han ikke havde medregnet årsbonus i den selvangivne løn og var klar over, at beløbet ved overførsel til ”bogen” ikke blev beskattet.

Da SKAT havde udsendt forslag til afgørelse den 16. juli 2010 for indkomstårene 2007 og 2008, var varsel sket inden for den ordinære ansættelsesfrist. Derfor var anbringenderne vedrørende reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke relevante for disse år.

For indkomståret 2006, hvor varsel var udsendt efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, skulle reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. være iagttaget. Landsskatteretten fandt, at kundskabstidspunktet tidligst kunne regnes fra udleveringen af lønregnskabet fra kurator den 5. februar 2010. Forslaget til afgørelse for 2006, dateret den 16. juli 2010, var herefter varslet rettidigt.

Landsskatteretten vurderede endvidere, at SKATs afgørelse opfyldte kravene til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1, idet SKAT havde henvist til de anvendte retsregler og de faktiske forhold, der var tillagt betydning.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse vedrørende beskatning af ikke-selvangivet løn og ferietillæg for alle årene, idet SKAT havde godtgjort, at klageren havde modtaget de pågældende beløb, hvilket også var understøttet af Byretsdom af 7. november 2013.