Forfald af fraflytterskat ved udbytteudlodning var ikke i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomst

Sagen omhandler, hvorvidt SKATs beregning af et forfaldsbeløb på en henstandssaldo for fraflytterskat var i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Klageren, der var fraflyttet til Polen i 2006, havde fået henstand med betaling af skat på en urealiseret aktieavance. I 2009 modtog han et udbytte på 800.000 kr. fra et af sine danske selskaber.

SKAT beregnede herefter, i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 5, et forfaldsbeløb på henstandssaldoen på 166.633 kr. Klageren mente, at dette beløb var en yderligere skat på udbyttet ud over de 15 %, som Danmark maksimalt måtte opkræve i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Han argumenterede også for, at henstandssaldoen allerede var nedbragt til nul på opkrævningstidspunktet grundet en senere, større udbyttebetaling, og at beregningen var vilkårlig.

SKAT fastholdt, at opkrævningen ikke var en ekstra udbytteskat, men et afdrag på den henstand, der var givet for fraflytterskatten i 2006. Betalingen blev udløst af udbytteudlodningen, men var ikke en skat på selve udbyttet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var omfattet af overgangsreglerne i lov nr. 906 af 12. september 2008, hvilket betød, at reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 39 A fandt anvendelse på hans henstandssaldo, selvom han fraflyttede Danmark i 2006.

I henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 5 skal der ved modtagelse af udbytte fra aktier på beholdningsoversigten beregnes en skat efter reglerne i Personskatteloven § 8 a. Fra denne beregnede skat gives fradrag for betalt dansk og udenlandsk skat. Et eventuelt overskydende beløb forfalder til betaling som et afdrag på henstandssaldoen.

Retten fastslog, at denne beregning ikke er en beskatning af selve udbyttet, men derimod en beregning af, hvor stor en del af den oprindelige fraflytterskat (opgjort efter Aktieavancebeskatningsloven § 38) der forfalder til betaling. Det er således et afdrag på en eksisterende gæld, som udløses af udbyttemodtagelsen.

Derfor var beregningen af forfaldsbeløbet ikke i strid med artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, da denne artikel begrænser beskatningen af selve udbyttet, men ikke regulerer, hvornår en tidligere fastsat og udsat skat på aktieavance skal betales.

Landsskatteretten afviste desuden at forelægge sagen for EU-domstolen, da fortolkningen af en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst ligger uden for EU-domstolens kompetence.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.