Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt en skattefri aktieombytning ville udløse betaling af en henstandssaldo vedrørende fraflytterskat for en person, der var flyttet til England. Personen var i England omfattet af de særlige skatteregler for 'non-domiciled residents', hvilket betød, at en gevinst ved aktieombytningen de facto ville være skattefri for hende, så længe provenuet ikke blev overført til England.
Spørgsmålet var, om denne de facto skattefrihed var tilstrækkelig til at undgå, at hendes danske henstandssaldo forfaldt til betaling. Ifølge Aktieavancebeskatningsloven § 39a, stk. 1, kan en skattefri aktieombytning gennemføres uden, at henstanden forfalder.
Klageren argumenterede for, at da transaktionen var skattefri for hende under engelske regler, burde henstanden kunne opretholdes. Skattemyndighederne og Landsskatteretten var uenige. De fastslog, at det afgørende er, om aktieombytningen er skattefri i henhold til de generelle regler om skattefri omstrukturering med succession i tilflytterlandet. En skattefrihed, der alene skyldes en persons særlige skattestatus (som 'non-dom'), opfylder ikke denne betingelse.
Da klagerens skattefrihed ikke var baseret på de generelle engelske regler for skattefri aktieombytning, men på hendes personlige skattestatus, konkluderede Landsskatteretten, at aktieombytningen ville udløse betaling af henstandssaldoen. Retten fandt desuden ikke, at denne praksis var i strid med EU-retten.
Landsskatteretten fastslog, at personer, der er fraflyttet Danmark, kan få henstand med betaling af fraflytterskat i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 1. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de erhvervede aktier indgå på en beholdningsoversigt, uden at henstandsbeløbet forfalder, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 39a, stk. 1.
Kernen i sagen var, hvordan betingelsen "skattefri aktieombytning" skulle fortolkes. Landsskatteretten fastslog, med henvisning til lovforarbejder og tidligere praksis (SKM 2011.120.LSR), at ombytningen skal være skattefri i henhold til de specifikke regler om skattefri omstrukturering i det land, hvor aktionæren er blevet hjemmehørende (i dette tilfælde England). Det er ikke tilstrækkeligt, at aktionæren de facto ikke bliver beskattet af gevinsten på grund af en personlig skattestatus, såsom de engelske regler for 'non-domiciled residents'.
Da det for Landsskatteretten blev lagt til grund, at klagerens skattefrihed i England ikke fulgte af de generelle engelske regler om skattefri aktieombytning med succession, men derimod af hendes personlige 'non-dom' status, var betingelsen i loven ikke opfyldt. Derfor ville aktieombytningen medføre, at henstandssaldoen forfaldt til betaling.
Repræsentanten argumenterede for, at et forfald af henstandssaldoen ville være i strid med EU-retten. Landsskatteretten afviste dette argument og fandt ikke de danske regler i Aktieavancebeskatningsloven § 39 A i strid med EU-retten. Retten henviste til Højesteretsdommene SKM2011.466.HR og SKM2017.465.HR og anførte, at betalingen ikke er en ny beskatning, men et afdrag på en allerede lovligt opgjort exitskat. Afdragsordningen er udformet, så den samlede likviditetsbelastning ikke overstiger, hvad skatteyderen ville have oplevet ved at forblive i Danmark.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.


Sagen omhandler en klage over et bindende svar vedrørende bortfald af henstand med fraflytterbeskatning i forbindelse med en skattefri spaltning af et udenlandsk selskab. Klageren fraflyttede Danmark den 26. august 1999 og opnåede den 14. juni 2000 henstand med betalingen af aktieavanceskat på aktier i det norske selskab AS [virksomhed1].
Der påtænkes nu en skattefri spaltning af det norske selskab efter norske regler, som følge af uenighed i aktionærkredsen. Klageren ville i den forbindelse vederlægges med aktier i et nystiftet selskab, hvori hun ville være eneaktionær. Spørgsmålet til Skatterådet var, om den bevilgede henstand med betalingen af aktieavanceskat ville bortfalde i tilfælde af denne skattefri spaltning.
Finansiel Stabilitet leverer et overskud på 303 mio. kr. i første halvår 2025, hvilket er påvirket af reducerede bidrag til Afviklingsformuen og positive afkast på investeringer.
Regeringen og en række partier indfører indefrysning af energiregninger, nedsat elafgift og forhøjet børnecheck for at afbøde konsekvenserne af de stigende energipriser.
Skatterådet besvarede spørgsmålet med en henvisning til SKATs indstilling, som betingede opretholdelsen af henstanden af, at der kunne opnås skattefri spaltning med eller uden tilladelse efter Fusionsskatteloven § 15a og Fusionsskatteloven § 15b. Skatterådet havde ikke taget stilling til, om betingelserne for en skattefri spaltning efter danske regler var opfyldt, da dette ikke var en del af anmodningen om bindende svar.
Under sagens behandling i Landsskatteretten meddelte SKAT, at myndigheden efter en fornyet vurdering var enig med klagerens repræsentant i, at det som følge af klagerens bopæl i Norge skulle afgøres efter de norske skatteregler, om spaltningen af selskabet var skattefri. SKAT henviste til skatteministerens svar på spørgsmål 22 i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 187 i folketingsåret 2007/08 og Skatterådets afgørelse SKM2009.742.
Klagerens repræsentant argumenterede for, at hverken det norske selskab eller klageren var omfattet af Fusionsskatteloven, da selskabet ikke havde fast driftssted i Danmark, og klageren ikke var skattepligtig her. Det afgørende var derfor, om spaltningen skete med skattemæssig succession efter norske regler, og om disse regler i det væsentlige svarede til de danske. Repræsentanten henviste til de samme kilder som SKATs ændrede holdning.

Sagen omhandlede opgørelsen af en henstandssaldo pr. 30. maj 2008 i henhold til [Aktieavancebeskatningsloven § 39a, stk....
Læs mere
Sagen omhandler beregningen af et forfaldsbeløb på en henstandssaldo i henhold til [Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, ...
Læs mere