Skønsmæssig indkomstforhøjelse på baggrund af negativt privatforbrug - manglende dokumentation for underhold fra ægtefælle og indførsel af midler fra ejendomssalg

Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Forhøjelserne var begrundet i et negativt beregnet privatforbrug og manglende dokumentation for klagerens indkomst- og formueforhold.

Klageren, der var hovedanpartshaver i to selskaber i de relevante perioder, havde selvangivet arbejdsløshedsdagpenge og løn i 2007 og 2008, men ingen A-indkomst i 2009. SKAT havde beregnet klagerens privatforbrug til henholdsvis 63.131 kr., -42.186 kr. og -37.053 kr. for de påklagede år, hvilket klageren ikke havde gjort indsigelser imod.

Klageren anførte, at hans privatforbrug var finansieret af økonomisk underhold fra hans ægtefælle, modtaget som kontantbeløb i euro og efterfølgende vekslet til danske kroner. Han henviste til 12 vekselbilag fra 2009. Endvidere påstod klageren, at han i 2008 og 2009 havde levet af provenuet fra salget af en ejendom i Kina i januar 2008, svarende til ca. 828.121 DKK. Til støtte herfor fremlagde han en standard salgskontrakt og en kinesisk bankkonto, hvor provenuet angiveligt var indsat, og hvorfra der efterfølgende var hævet betydelige midler. Klagerens repræsentant oplyste desuden, at ægtefællen var formuende og kunne sandsynliggøre midler til underhold.

Landsskatteretten fandt, at de fremlagte vekselnotaer ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at beløbene stammede fra ægtefællen, da de ikke var understøttet af kinesiske og danske bankudskrifter. Ligeledes var der ingen dokumentation for indførsel af provenuet fra ejendomssalget i Kina til Danmark i form af bankudskrifter eller lignende. Retten konkluderede, at det var med rette, at der var foretaget en skønsmæssig forhøjelse, da SKATs skøn ikke var påvist at være urimeligt eller fejlbehæftet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 135.000 kr., 240.000 kr. og 240.000 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst, og erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Dog kan indkomsten forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Dette følger af fast praksis, tiltrådt af Højesteret i domme af Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70HR.

Landsskatteretten fandt, at:

• Klagerens påstand om at have modtaget kontant underhold fra sin ægtefælle, vekslet fra euro til danske kroner, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. De fremlagte vekselnotaer blev ikke understøttet af kinesiske og danske bankudskrifter.
• Klagerens påstand om at have finansieret sit privatforbrug med provenu fra salg af en kinesisk ejendom heller ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Selvom der var fremlagt en bankudskrift fra en kinesisk bankkonto, manglede der dokumentation for indførsel af pengene til Danmark i form af bankudskrifter eller lignende.

Da det ikke var påvist, at SKATs skøn var urimeligt eller fejlbehæftet, var der ikke grundlag for at ændre den foretagne skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst.