Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende moms af privat anvendelse af heste

Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. april 2009 til 31. december 2011 med 79.564 kr. SKAT havde anset virksomhedens heste for privat anvendt og beregnet udtagningsmoms i henhold til Momsloven § 5, stk. 3.

Faktiske Forhold

Virksomheden, drevet af ægtefællerne [person1] og [person2], har siden 1997 drevet stutteri af trakehner heste og udlejning af hestebokse. Virksomheden har skiftet ejendom og opført nye bygninger, herunder en stor hestestald og ridehal i 2009. Ægtefællerne har selvangivet driftsresultatet blandet, og fra 2007 er eget hestehold skattemæssigt anset for ikke-erhvervsmæssigt. De har oplyst, at egne heste primært anvender de gamle staldbygninger, men fælles bygninger og arealer, herunder den nye ridehal, anvendes af alle heste. Den faktiske belægning af heste på ejendommen var som følger:

Bogføringen var mangelfuld, og der var uoverensstemmelser mellem bogførte salg og oplyste salg af heste.

SKATs Afgørelse og Begrundelse

SKAT forhøjede momstilsvaret med 79.564 kr. med den begrundelse, at den økonomiske virksomhed med hestehold var under afvikling, og at der skulle beregnes udtagningsmoms for den private brug af virksomhedens aktiver i henhold til Momsloven § 5, stk. 3. SKAT fastsatte udtagningsprisen til samme beløb, som var beregnet skattemæssigt for den private andel af drifts- og kapacitetsudgifterne. SKAT mente, at stutteridrift ikke var en landbrugsvirksomhed, og derfor kunne Momsbekendtgørelsens § 13 om landbrugsvirksomheder ikke anvendes. SKAT afviste også anvendelsen af skattemæssige standardsatser for privat hestehold.

Virksomhedens Opfattelse

Virksomhedens repræsentant nedlagde principal påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes med 130.000 kr., og subsidiært at værdien af den private benyttelse skulle tage udgangspunkt i Skatterådets satser og det faktiske antal privat benyttede heste. Repræsentanten argumenterede for, at stutteriet momsmæssigt fortsat var en økonomisk virksomhed, og at udtagningsmomsen alene skulle beregnes af den merudgift, som den private brug af hestene repræsenterede, jf. EF-dommen Renate Enkler (C-230/94). Det blev anført, at meromkostningen ved privat ridning var minimal (400-600 kr. pr. år pr. rytter). Virksomheden fastholdt, at stutteridrift var en landbrugsvirksomhed, og at de skattemæssige satser for privat hestehold burde anvendes momsmæssigt, jf. Momsbekendtgørelsens § 17 og diverse SKM-meddelelser. Det blev også fremført, at ridning og tilridning af heste tilfører dyrene værdi og derfor er i virksomhedens interesse, hvilket overskyggede en eventuel privat fornøjelse, jf. C-258/95, Julius Fillibeck Söhne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der udøvedes økonomisk virksomhed i form af stutteri i hele den påklagede periode, og der var ikke grundlag for at anse virksomheden for ophørt ved udgangen af 2010, som SKAT havde anført. Sagen blev hjemvist til SKAT for en fornyet vurdering af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten præciserede følgende:

Hjemmel for udtagning

Landsskatteretten fastslog, at Momsloven § 5, stk. 1 var den korrekte hjemmel for eventuel udtagning af heste til privat brug, da heste anses for virksomhedens varer, og der er tale om anvendelse heraf. SKAT havde oprindeligt henvist til Momsloven § 5, stk. 3.

Afgrænsning af privat anvendelse

Det blev understreget, at indehaverens eventuelle ridning, herunder tilridning og vedligehold, ikke nødvendigvis kan betragtes som privat anvendelse. Ligeledes skal tilridning/vedligehold af virksomhedens heste af andre personer ikke nødvendigvis betragtes som anvendt til formål, der er uvedkommende for virksomheden. Dette skal vurderes i lyset af, om anvendelsen tjener virksomhedens behov, jf. EU-Domstolens sag C-258/95, Julius Fillibeck Söhne. Landsskatteretten overlod det til SKAT at vurdere, hvor mange heste der konkret var anvendt til formål, som ikke vedrørte virksomheden, og i hvilket omfang.

Afgiftsgrundlag

Landsskatteretten fastslog, at afgiftsgrundlaget for privat anvendelse af et gode skal opgøres på baggrund af de udgifter, som den afgiftspligtige har haft i forbindelse hermed, jf. Momsloven § 28, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 75. Dette inkluderer udgifter forbundet med selve godet, såsom afskrivninger og andre momsfradragsberettigede udgifter, samt udgifter afholdt mens varen har stået til rådighed, jf. EU-Domstolens sag C-230/94, Renate Enkler.

Anvendelse af standardsatser

Landsskatteretten afviste virksomhedens påstand om at anvende de skattemæssige standardsatser for privat hestehold (fra SKM2008.999.SKAT, SKM2009.768.SKAT, SKM2010.744.SKAT). Retten fandt, at disse satser ikke var fastsat af Skatterådet i henhold til Momsloven § 29, stk. 4 og Momsbekendtgørelsen § 13, og de finder kun anvendelse, når en hest udtages helt fra virksomheden, ikke ved privat anvendelse af en hest, der fortsat indgår i virksomheden.

Investeringsgoder

For bygninger, herunder ridehallen, bemærkede Landsskatteretten, at det af EU-Domstolen fastslåede valgfrihedsprincip ikke finder anvendelse inden for området af Momsloven § 39. Fradragsretten for bygninger skal i stedet opgøres efter Momsloven § 39, og der er ikke mulighed for at henføre bygningen fuldt ud til den afgiftspligtige virksomhed mod at betale udtagningsmoms af den private anvendelse, jf. SKM2008.671.LSR. For andre investeringsgoder, hvor valgfrihedsprincippet gælder, skal SKAT vurdere, om der er grundlag for at beregne udtagningsmoms i medfør af Momsloven § 5, stk. 1-3 for privat anvendelse.

Forlig

Landsskatteretten bemærkede, at den ikke har hjemmel til at indgå forlig, som foreslået af virksomhedens repræsentant.