Beskatning af hovedanpartshaver for fri bolig stillet til rådighed for faderen

Sagen omhandler beskatning af fri bolig som maskeret udbytte til en hovedanpartshaver for indkomstårene 2006-2010, samt spørgsmålet om anvendelse af den udvidede ansættelsesfrist. Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som i 2006 anskaffede en ejendom. Klagerens fader, [person1], flyttede ind på adressen i november 2006 og havde ifølge en aftale med [virksomhed2] K/S (ejet af [virksomhed1] ApS) fri bolig som en del af sine ansættelsesvilkår. Der var ingen formaliseret aftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] K/S vedrørende ejendommen, og [virksomhed1] ApS indtægtsførte ikke leje i årene 2006-2009.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdien af den fri bolig, da ejendommen alene var stillet til rådighed for faderen i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. SKAT argumenterede, at aftalen mellem [person1] og [virksomhed2] K/S måtte afvises, da [virksomhed2] K/S ikke ejede ejendommen, og [virksomhed1] ApS ikke havde en selvstændig forretningsmæssig interesse i at stille ejendommen til rådighed. SKAT henviste til Ligningsloven § 2, stk. 1 for korrektion af indkomstansættelsen og anvendte den udvidede forældelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af Skattekontrolloven § 3 B.

SKATs beregning af værdien af fri bolig var baseret på den kontante anskaffelsessum på 6.550.000 kr. og inkluderede tillæg for ejendomsskatter, el, vand, varme og andre udgifter afholdt af selskabet. De beregnede værdier var:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at SKATs afgørelse for 2006 og 2007 skulle annulleres på grund af ugyldighed, idet der ikke var tale om en kontrolleret transaktion, der berettigede anvendelse af den udvidede ansættelsesfrist. Repræsentanten argumenterede, at forholdet udspringer af et ansættelsesforhold og ikke hovedanpartshaverrelationen, og henviste til Landsskatterettens tidligere afgørelser, der skelnede mellem disse relationer. Det blev fremhævet, at faderen var ansat som daglig leder, at der var en civilretlig gyldig aftale om fri bolig som led i ansættelsen, og at der var en direkte tidsmæssig sammenhæng mellem ændrede arbejdsopgaver og rådigheden over ejendommen. For indkomståret 2010 anerkendte klageren subsidiært beskatning af fri bolig fra det tidspunkt, hvor faderen blev ansat i et andet selskab, der lejede ejendommen, og foreslog en nedsættelse af værdien til 187.571 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren havde fået stillet [virksomhed1] ApS' ejendom til rådighed i kraft af sin status som hovedanpartshaver, og at rådigheden var udøvet til fordel for hendes fader. Denne formodning blev ikke anset for afkræftet, da der ikke var påvist en forbindelse mellem faderen og [virksomhed1] ApS, der sandsynliggjorde, at en tilsvarende aftale om fri bolig ville være indgået med en uafhængig tredjepart.

Klageren skulle derfor medregne værdien af rådigheden over boligen til den skattepligtige indkomst efter Ligningsloven § 16 A, stk. 9, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Den skattepligtige værdi ansættes ifølge Ligningsloven § 16, stk. 9 til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter Ejendomsværdiskatteloven § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten.

Den udvidede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 fandt anvendelse, da sagen vedrørte kontrollerede transaktioner omfattet af Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 2. Dette var i modsætning til klagerens påstand om, at der ikke var tale om en kontrolleret transaktion, og at den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overskredet for indkomstårene 2006 og 2007.

Landsskatteretten stadfæstede de foretagne forhøjelser. Forhøjelsen for indkomståret 2006 blev beskattet som kapitalindkomst i henhold til Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4 og Personskatteloven § 4 a, stk. 2.