Fradrag for tab på valutaterminskontrakt i schweizerfranc – manglende erhvervsmæssig tilknytning

Sagen omhandler en klagers mulighed for at fratrække tab på en valutaterminskontrakt i schweizerfranc i sin indkomstopgørelse for 2008. Klageren, der driver et landbrug i interessentskab, havde indgået en valutaterminskontrakt på 1.098.423 schweizerfranc, som løbende blev forlænget. I 2008 opstod et tab på 440.512 kr. på denne kontrakt, som Skatteankenævnet ikke godkendte fradrag for.

Klageren havde ingen indtægter eller gæld i schweizerfranc, men havde betydelig gæld i danske kroner og euro. Valutaterminskontrakterne var indgået under en rammeaftale med en bank.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet afviste fradraget med henvisning til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, som begrænser fradrag for tab på finansielle kontrakter, medmindre de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Nævnet fandt ikke, at klageren havde godtgjort en sådan tilknytning. Det blev anført, at det ikke er tilstrækkeligt, at kontrakterne beløbsmæssigt holder sig inden for erhvervsmæssig gæld, eller at klageren har erhvervsmæssig gæld. Der blev lagt vægt på, at der ikke var sammenhæng mellem de valutaer, der indgik i kontrakterne (schweizerfranc), og virksomhedens gæld i euro, ligesom der ikke var tidsmæssig sammenhæng med gælden i danske kroner. Nævnet henviste til Skatterådets praksis, der forudsætter, at kontrakter tager udgangspunkt i de bagvedliggende låns valuta og beløbsmæssigt svarer til restgælden.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at tabet skulle godkendes, idet kontrakterne var indgået for at ændre rentedisponeringen i virksomheden og havde tilknytning til den erhvervsmæssige gæld. Klageren argumenterede for, at terminskontrakter kan sidestilles med omlægning af lån til en anden valuta, og at euro og danske kroner bør sidestilles i denne sammenhæng. Det blev fremført, at der ikke kræves en nøjagtig 1:1 sammenhæng mellem kontrakten og det underliggende gældsforhold, og at ordet "tilknytning" i Kursgevinstloven § 32 ikke bør fortolkes indskrænkende til kun at omfatte afdækning/sikring. Klageren henviste til tidligere praksis og Den Juridiske Vejledning, som angiver, at kontrakter, der reducerer finansieringsomkostninger, kan have erhvervsmæssig tilknytning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af fradrag for tab på en valutaterminskontrakt i schweizerfranc. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, som fastslår, at tab på finansielle kontrakter som udgangspunkt er kildeartsbegrænset, medmindre de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Fortolkning af "erhvervsmæssig tilknytning": Bestemmelsen i Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2. pkt. skal fortolkes således, at den hjemler fradrag for kontrakter, der afdækker eller sikrer virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag. Denne fortolkning er i overensstemmelse med lovbestemmelsens forarbejder og Landsskatterettens praksis. Det blev fremhævet, at formålet om at ændre rentedisponeringen ikke i sig selv kan begrunde erhvervsmæssig tilknytning.
• Lovforarbejder og praksis: Retten henviste til forarbejderne til Kursgevinstloven (bl.a. L 5, 1990-91 og L 194, 1997) samt tidligere praksis under Kursgevinstloven § 8g og Kursgevinstloven § 6, stk. 1, som alle understøtter kravet om risikoafdækning. Cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986 og TS-cirkulære 2000-32 blev også nævnt, hvoraf det fremgår, at valutaterminskontrakter kun anerkendes som erhvervsmæssige, hvis de afdækker en reel, underliggende risiko, og hvor den ene valuta er lånets valuta, og den anden er den valuta, lånet fremover skal være i.
• Klagerens argumenter afvist: Klagerens påstand om, at kontrakten var indgået for at ændre rentedisponeringen, blev ikke fundet tilstrækkelig. Det blev afvist, at salg af schweizerfranc på termin indebærer optagelse af et lån i schweizerfranc. Klageren havde ingen indtægter eller gæld i schweizerfranc, og det er ikke tilstrækkeligt, at kontrakten beløbsmæssigt holder sig inden for den samlede gæld i euro og danske kroner.
• Bevisbyrde: Bevisbyrden for, at valutaterminskontrakten havde den krævede erhvervsmæssige tilknytning, påhvilede klageren, og denne blev ikke anset for opfyldt.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at give undtagelsesbestemmelsen om fradrag for tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, et udvidet anvendelsesområde, som klageren havde anført. Den Juridiske Vejledning, som klageren henviste til, var ikke gældende i 2008, og der eksisterede ikke en fast administrativ praksis, der støttede klagerens synspunkt.