Afslag på omkostningsgodtgørelse for bistand ydet af motorcykelforhandler

Sagen omhandler en klagers ansøgning om omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i en sag ved Landsskatteretten vedrørende registreringsafgift af en motorcykel. SKAT havde oprindeligt opkrævet 182.850 kr. i registreringsafgift, da motorcyklen var ombygget i en sådan grad, at den havde mistet sin afgiftsmæssige identitet, jf. Registreringsafgiftsloven § 7a, stk. 2. Klageren påklagede afgørelsen til Landsskatteretten.

Landsskatteretten nedsatte afkrævningen til 0 kr., da SKAT ikke havde overholdt fristerne for ekstraordinær ændring i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Det blev dog fastslået, at ombygningen i sig selv havde medført tab af afgiftsmæssig identitet, og at der var udvist grov uagtsomhed.

Efterfølgende ansøgte klageren SKAT om omkostningsgodtgørelse på 57.500 kr. for bistand ydet af JF, en motorcykelforhandler. SKAT afslog ansøgningen med den begrundelse, at JF ikke opfyldte betingelserne for at blive anset for en sagkyndig, der kan ligestilles med en advokat eller revisor, jf. Bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 § 1, stk. 1.

Klageren, repræsenteret af JF, fastholdt, at JF gennem 25-30 års erfaring med motorcykler, herunder afgifter og registrering, samt bistand til advokater som 'ekspert', burde ligestilles med de nævnte sagkyndige. JF anførte, at han havde stor teknisk viden og kendskab til afgiftsregler og praksis, og at han havde hjulpet klageren med både den tekniske viden og den processuelle del af sagen, herunder brevskrivning.

SKAT fastholdt, at JF's uddannelse som slagter og erhvervserfaring som motorcykelforhandler ikke gav ham de nødvendige sagkundskaber til at blive ligestillet med de nævnte professioner i relation til skatte- og afgiftssager. SKAT bemærkede desuden, at klagesagen ikke blev vundet på baggrund af JF's viden om formelle regler, da påstanden om fristoverskridelse ikke var fremsat af klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Begrundelse for afslag

Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1, Skatteforvaltningsloven § 54, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 55 samt Bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 § 1, stk. 1 og stk. 2.

Retten fastslog, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skulle afslås i sin helhed på to hovedpunkter:

• Bistand i 1. instans: Udgifter til bistand i sagen ved SKAT (1. instans) er ikke godtgørelsesberettigede, jf. Skatteforvaltningsloven § 55 modsætningsvis. Det fakturerede beløb omfattede både bistand i 1. instans og klagesagen.
• Sagkyndig bistand: Bistanden i klagesagen ved Landsskatteretten blev ikke anset for ydet af en person, der kan ligestilles med de i Bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 § 1, stk. 1 nævnte sagkyndige. Dette blev begrundet med, at JF's uddannelse som slagter og hans erhvervserfaring som motorcykelforhandler, uanset varighed og indhold, ikke gav ham den nødvendige sagkundskab og kompetence i førelse af klagesager om skatte- eller afgiftsforhold.

Landsskatteretten lagde vægt på, at det afgørende argument for klagerens medhold i den oprindelige sag – nemlig at SKAT ikke havde overholdt fristreglerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 – ikke var blevet fremført af klageren selv i klagesagen. Desuden understøttede formuleringen og indholdet af klageskrivelsen, som var skrevet i 'jeg'-form og underskrevet af klageren, at bistanden ikke var ydet af en person med tilstrækkelig sagkundskab i førelse af klagesager.

Den ydede bistand blev heller ikke anset for omfattet af begrebet 'sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale' i Skatteforvaltningsloven § 54, stk. 1, nr. 4, da der ikke var afgivet en egentlig sagkyndig erklæring.