Omkostningsgodtgørelse i sag om registreringsafgift - beregning og hæftelse

Sagen vedrører en klage over SKATs afslag på omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten. Klagen omhandlede beregning af og hæftelse for registreringsafgift af et køretøj. SKAT havde afslået godtgørelsen med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, da sagen var afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Klageren havde købt en bil, hvor registreringsafgiften oprindeligt var beregnet på baggrund af en urigtig faktura. SKAT opkrævede efterfølgende yderligere registreringsafgift på 1.231.792 kr. Klageren påklagede afgørelsen til Landsskatteretten med påstand om forældelse eller nedsættelse af kravet, da klageren havde handlet i god tro. Landsskatteretten fandt SKATs afgørelse ugyldig på grund af forældelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, og nedsatte afgiften til 0 kr. Denne afgørelse blev truffet af Landsskatterettens kontor uden læge retsmedlemmer.

SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse

SKAT afslog klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse og krævede en tidligere udbetalt acontogodtgørelse tilbagebetalt. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, som undtager sager om hæftelse for registreringsafgift fra godtgørelse, når de afgøres uden læge retsmedlemmer. SKAT anførte, at klageren var blevet informeret om, at godtgørelse muligvis ikke ville blive ydet, hvis sagen blev afgjort uden læge retsmedlemmer.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse. Det blev anført, at ordlyden af Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 er uklar, og at undtagelsen for hæftelsessager lige så naturligt kan knyttes til told og afgifter som til arbejdsgiverkontrol. Klageren havde desuden en berettiget forventning om godtgørelse, da SKATs oprindelige klagevejledning af 22. juli 2010 informerede om muligheden for at søge om betaling for rådgivning uden forbehold for sagstypen. Repræsentanten argumenterede, at SKAT bør bære risikoen for uklarheder i retsreglerne, og at forarbejdernes fortolkning ikke bør veje tungere end lovens ordlyd og klagerens berettigede forventning.

SKATs udtalelse til Landsskatteretten

SKAT indstillede, at afgørelsen ændres, så udgifter vedrørende beregning af afgiften efter Registreringsafgiftsloven § 4 kunne godtgøres. SKAT anerkendte fortolkningstvisten i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, men henviste til forarbejderne, der angav, at praksis for sager afgjort uden læge retsmedlemmer ikke skulle ændres. SKAT fastholdt, at klagevejledningen alene var en generel information om muligheden for at søge godtgørelse, ikke et tilsagn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastslog, at klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med den del af klagen, der vedrørte spørgsmålet om beregning af afgiften efter Registreringsafgiftsloven § 4, kunne godtgøres. Derimod blev godtgørelse for den del af klagen, der vedrørte hæftelsesspørgsmålet, afvist.

Baggrund for afgørelsen

Landsskatteretten gennemgik den historiske udvikling af klagemyndighed og omkostningsgodtgørelsesreglerne, herunder ændringer i Skattestyrelsesloven § 33 d og Skatteforvaltningsloven § 55. Det blev fremhævet, at Landsskatteretten med Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1, blev klagemyndighed for SKATs afgørelser, og at Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 3, 1. pkt. giver retspræsidenten bemyndigelse til at afgøre visse sager uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Forarbejderne til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 indikerer, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse i sager, der afgøres uden læge retsmedlemmer, medmindre der er tale om hæftelsessager i forbindelse med arbejdsgiverkontrol.

Landsskatterettens vurdering af hæftelsesspørgsmålet

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtalte, at klager over afgørelser om hæftelse efter Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 (tidligere § 19, stk. 2), afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer i henhold til bekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011, § 1, stk. 1, nr. 105. Da Landsskatterettens afgørelse af 2. marts 2011 vedrørende hæftelsesspørgsmålet blev truffet uden læge retsmedlemmer, var klageren ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for denne del af klagen, jf. Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2.

Det blev præciseret, at undtagelsen for hæftelsessager i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 kun vedrører hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol, og ikke hæftelse for registreringsafgift. SKATs klagevejledning af 22. juli 2010 blev ikke anset for at have skabt en retsbeskyttet forventning om omkostningsgodtgørelse, da den alene vejledte om muligheden for at ansøge.

Landsskatterettens vurdering af afgiftsberegningsspørgsmålet

Klagen over afgørelsen om beregning af registreringsafgift efter Registreringsafgiftsloven § 4 skal efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 105, behandles med medvirken af ordinære retsmedlemmer. Klageren var derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med denne del af klagen, jf. Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2. Det forhold, at Landsskatteretten behandlede denne del af klagen sammen med hæftelsesspørgsmålet uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, ændrede ikke på retten til godtgørelse for denne specifikke del.

Opgørelsen af det godtgørelsesberettigede beløb blev overladt til SKAT i medfør af Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

Afstemningsresultat

To retsmedlemmer stemte for at ændre SKATs afgørelse i overensstemmelse med ovenstående. To retsmedlemmer stemte for, at klageren var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse (100 % af 35.000 kr.), med henvisning til repræsentantens ordlydsfortolkning af Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2. Ved stemmelighed var retsformandens stemme afgørende, hvilket førte til den afgørelse, at klagerens udgifter til sagkyndig bistand vedrørende beregning af afgiften efter Registreringsafgiftsloven § 4 kunne godtgøres.