Landsskatterettens afgørelse om skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ubebygget grund og tillæg for vedligeholdelse og forbedring

Sagen vedrører opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen af en ubebygget grund, herunder i hvilket omfang der skal godkendes tillæg til anskaffelsessummen for udgifter til vedligeholdelse og forbedringer efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2.

Klageren erhvervede ejendommen i 1978. Ejendommen var en ubebygget grund med en stor slugt på 10-15 meters dybde. I perioden fra 1980 til 2004 blev slugten fyldt op med jord og andre materialer. Ejendommen blev solgt i 2008 som en ubebygget, men endnu ikke byggemodnet, grund. I 2002 nedbrændte klagerens private bolig, hvilket medførte tab af alle bilag vedrørende ejendommen frem til 2002. En syns- og skønsforretning i 2008 bekræftede tilstedeværelsen af fyldmaterialer, herunder bygningsaffald.

Skatteankenævnet opgjorde den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen af ejendommen til 697.930 kr. Nævnet anerkendte, at der var afholdt udgifter til opfyldning af slugten og foretog et skøn over de fradragsberettigede vedligeholdelses- og forbedringsudgifter. Opgørelsen var som følger:

Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at de samlede opgjorte udgifter til vedligeholdelse og forbedring skulle medgå ved beregningen af den skattepligtige fortjeneste. Subsidiært blev der nedlagt påstand om, at Landsskatteretten udøvede et selvstændigt skøn over omfanget af de pågældende udgifter. Klageren fremlagde en opgørelse over udgifter på i alt 1.250.548 kr. Repræsentanten anførte, at skatteankenævnets skøn over udgifterne var usagligt og uproportionalt, især fordelingen af udgifterne før og efter 1. januar 1993, og at den manglende dokumentation for perioden frem til 2002 skyldtes branden og ikke kunne bebrejdes klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at for ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993, kan den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 vælge at regulere den faktiske anskaffelsessum efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 4a og tillægge udgifter til vedligeholdelse og forbedring afholdt før og efter den 1. januar 1993, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 3 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at det ikke alene på baggrund af klagerens erklæring kunne anses for godtgjort, at klageren havde afholdt udgifter i det omfang, der fremgik af klagerens egen opgørelse. Retten tillagde det ikke betydning, at klageren var uden skyld i bilagsmaterialets ødelæggelse.

Det blev dog lagt til grund, at slugten på ejendommen i klagerens ejertid blev fyldt op med jord og andre materialer, og at dette havde været forbundet med udgifter for klageren.

På det foreliggende grundlag fandt Landsskatteretten dog ikke anledning til at ændre skatteankenævnets skøn, hverken for så vidt angår størrelsen af det samlede tillæg efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 3 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2, eller fordelingen heraf på de enkelte indkomstår.

Da skatteankenævnets opgørelse af den skattepligtige fortjeneste i øvrigt ikke var bestridt, stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.