Landsskatteretten stadfæster skøn over salgsomkostninger ved salg af ubebygget grund
Dato
24. juni 2013
Hoved Emner
Ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ejendomsavancebeskatning, Salgsomkostninger, Ubebygget grund, Skønsmæssig ansættelse, Dokumentation, Stadfæstelse
Sagen omhandlede størrelsen af de skønnede salgsomkostninger i forbindelse med opgørelsen af ejendomsavancen ved salget af en ubebygget grund i indkomståret 2009. Klageren havde solgt ejendommen [adresse1], [by1], for 750.000 kr. SKAT havde opgjort avancen til 211.075 kr. baseret på en skønsmæssig ansættelse af salgsomkostningerne til 85.775 kr., da klageren ikke havde fremsendt dokumentation for de faktiske omkostninger.
SKATs og Skatteankenævnets opgørelse
SKATs avanceopgørelse var som følger:
Post | Beløb (kr.) |
---|---|
Salgspris | 750.000 |
Salgsomkostninger anslået | 85.775 |
Netto salgssum | 664.225 |
Vurdering 1.1.1993 | 266.500 |
Tillæg 10 % | 26.650 |
Tillæg jf. 16 år | 160.000 |
Anskaffelsessum i alt | 453.150 |
Skattemæssig fortjeneste | 211.075 |
Anskaffelsessummen var opgjort med udgangspunkt i vurderingen pr. 1. januar 1993, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 3, nr. 2, og tillægget efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1. SKAT havde gentagne gange anmodet om dokumentation for salgsomkostningerne, men modtog intet. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse, da de skønsmæssigt anslåede salgsomkostninger ikke kunne anses for åbenbart urimelige eller foretaget på et forkert grundlag.
Klagerens argumenter
Klageren påstod, at salgsomkostningerne var højere end det skønsmæssigt ansatte beløb. Han henviste til en betaling på 41.000 kr. via [finans1] den 30. december 2009, som dog var blevet returneret af SKAT grundet manglende specifikation. Klageren skønnede, at dette beløb svarede til ca. 50 % af det udestående. Han oplyste desuden, at han var alvorligt syg og havde en dårlig økonomi.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten lagde til grund, at avancen ved salget af ejendommen [adresse1] var skattepligtig i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, da der var tale om en ubebygget grund med et areal over 1.400 m². Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 1.
For ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993, som denne, opgøres anskaffelsessummen efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 3 som enten ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct., eller denne værdi med tillæg af halvdelen af forskellen til ejendomsværdien pr. 1. januar 1996. Den skattepligtige kan også vælge at anvende en ansættelse af værdien pr. 19. maj 1993 efter den dagældende Vurderingsloven § 4b, eller den faktiske anskaffelsessum, hvis denne er højere.
Anskaffelsessummen forhøjes desuden med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert efterfølgende kalenderår, hvori ejendommen har været ejet, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1. For ejendomme omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Udgifter nævnt i Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2 medregnes ikke.
Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for de afholdte salgsomkostninger, fandt Landsskatteretten det berettiget, at skatteankenævnet havde ansat størrelsen af disse efter et skøn. Retten fandt ikke anledning til at tilsidesætte skønnet på 85.775 kr., da det ikke kunne anses for åbenbart urimeligt, især set i forhold til afståelsessummen på 750.000 kr.
Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse, da avanceopgørelsen i øvrigt ikke var bestridt.
Lignende afgørelser