Fiksering af lejeindtægter ved udlejning til hovedanpartshavers datter

Sagen omhandler et selskabs udlejning af en ejerlejlighed til hovedanpartshaverens datter og spørgsmålet om fiksering af lejeindtægter til markedslejen. Selskabet, [virksomhed1] ApS, erhvervede ejerlejligheden den 1. november 2010 og udlejede den samme dag til hovedanpartshaverens datter for 4.500 kr. pr. måned plus á conto varme- og vandbidrag.

SKAT forhøjede oprindeligt selskabets indkomst med 17.300 kr. baseret på en beregning af markedslejen som 8 pct. af anskaffelsessummen. SKAT henviste til Ligningsloven § 2 og Statsskatteloven § 4. Forhøjelsen var beregnet således:

SKAT ændrede senere sin begrundelse og anførte, at udlejningsforholdet var omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 9, og at hovedaktionæren skulle beskattes af fordelen. SKAT fastholdt dog, at selskabets indkomst skulle ansættes til markedslejen, som de nu skønnede til 1.200 kr. pr. kvm, svarende til 8.000 kr. pr. måned for den 80 kvm store lejlighed. SKAT tiltrådte, at den yderligere lejeindtægt i selskabet kunne anses som yderligere løn til direktøren.

Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 7.000 kr., svarende til en månedlig husleje på 7.200 kr., baseret på en sammenligning med en lignende lejlighed i samme område. Selskabet tilkendegav subsidiært, at markedslejen kunne ansættes til 8.000 kr. om måneden, og at forskelsbeløbet på 7.000 kr. for 2 måneders udlejning kunne beskattes som yderligere løn hos hovedanpartshaveren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af selskabets indkomst til 0 kr.

Retten lagde til grund, at selskabets erhvervelse og udlejning af ejerlejligheden til anpartshaverens datter var sket som følge af anpartshaverens indflydelse og interesse. Lejeforholdet blev derfor anset for indgået mellem selskabet og selskabets hovedanpartshaver.

Landsskatteretten fastslog, at selskabets hovedanpartshaver skulle medregne værdien af rådigheden over ejerlejligheden til den skattepligtige indkomst efter Ligningsloven § 16, stk. 9, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 6. Værdien af rådigheden for 2010 blev beregnet som 2/12 af 5 pct. af anskaffelsessummen på 1.972.475 kr., hvilket udgjorde 17.472 kr. inklusive udgift til ejendomsskat på 1.035 kr. Dette beløb skulle nedsættes med de 9.000 kr., som hovedanpartshaverens datter havde betalt, og som blev anset for tilgået selskabet via hovedanpartshaveren.

Idet der var enighed mellem SKAT og selskabet om, at de manglende selskabsindtægter kunne beskattes hos selskabets hovedanpartshaver som yderligere løn (maskeret udbytte), fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle foretages en forhøjelse af selskabets indkomst efter Ligningsloven § 2. Forhøjelsen af selskabets indkomst blev derfor nedsat til 0 kr.