Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2011. Klageren, der var ansat som køkkenchef i selskabet [virksomhed1] ApS, havde en varebil (Seat Altea Van) stillet til rådighed af sin arbejdsgiver.
SKAT havde beskattet klageren af værdi af fri bil med 43.140 kr. for indkomståret 2011. Baggrunden var, at klageren havde varebilen med hjem hver dag. Selskabet oplyste, at bilen blev brugt til at hente friske varer, brød og grønt, og at klageren havde tilkaldevagt samt alarmopkaldspligt, hvilket krævede en responstid på 30 minutter. Ansættelseskontrakten fra februar 2011 specificerede, at bilen ikke måtte bruges privat.
SKAT argumenterede for, at kørsel mellem hjem og arbejde i mere end 60 dage betragtes som privat kørsel i henhold til Ligningsloven § 9B. Selvom klageren afhentede varer om morgenen, udløste den daglige rådighed over bilen beskatning af fri bil. SKAT anførte, at tilkaldevagt kræver skemalægning og ikke kan være af permanent karakter året rundt for at undgå beskatning. Desuden var varebilen ikke specialindrettet og var egnet til privat kørsel.
SKATs beregning af den årlige beskatning var som følger:
| Beskatningsgrundlag | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Købspris | 117.500 |
| 25 % af 160.000 kr. | 40.000 |
| Miljøtillæg | 3.140 |
| 43.140 |
| Månedlig beskatning | 3.595 |
Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af fri bil, da varebilen udelukkende var anvendt til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med klagerens arbejde som køkkenchef, herunder afhentning af varer og i forbindelse med tilkaldevagt og alarmopkald. Det blev fremhævet, at bilen ikke måtte anvendes privat.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af værdi af fri bil. Retten lagde til grund, at klageren dagligt kørte hjem i selskabets varebil efter endt arbejdstid og desuden anvendte den til vareindkøb for caféen.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke udelukkende havde kørt erhvervsmæssigt i firmabilen, men også havde anvendt den privat, herunder til den daglige kørsel mellem hjem og arbejde. Dette udløser beskatning af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4.
Det ændrede ikke på beskatningsgrundlaget, at klageren var pålagt pligt til at møde på arbejde i tilfælde af travlhed, sygdom, indbrud eller overfald. SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 43.140 kr. for indkomståret 2011 blev derfor stadfæstet.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver i H1 ApS og direktør i H2 A/S, skulle beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2004, 2005 og 2006. SKAT havde ansat værdien af fri bil til 28.293 kr. i 2004 og 113.172 kr. i både 2005 og 2006, hvilket klageren havde selvangivet til 0 kr.
Klageren var stoppet i en Volvo XC90D, ejet af selskabet, med en lukket trailer nær en motocrossbane, hvor hans søn angiveligt deltog. Klageren forklarede, at han var der for at reparere et vandrør og skulle aflevere traileren til sin svigerfar. En faktura for reparationen blev udskrevet to dage efter, men først betalt et år senere. En faktura for leje af trailer til svigerfaren blev udskrevet mere end to måneder efter den angivne lejeperiode.
Klageren argumenterede for, at bilen var et specialindrettet køretøj, der ikke var egnet til privat kørsel, og derfor undtaget fra beskatning efter . Han henviste til, at bilen var en kassevogn med et fastmonteret skuffemodul og åben passage til varerummet, hvilket gjorde den uegnet til privat brug. Alternativt gjorde han gældende, at kørslen mellem bopælen, skiftende arbejdspladser og selskabets adresse var omfattet af (60-dages reglen), da han ikke havde en fast arbejdsplads og ikke havde kørt mere end 60 dage til samme sted. Endvidere påstod han, at kørslen var erhvervsmæssig i medfør af , da den primært vedrørte transport af materialer. Klageren fremhævede også, at bilen var parkeret på hans private bopæl på grund af en døgnvagtordning, og at han havde en privat bil til rådighed, der dækkede familiens kørselsbehov.
Motorstyrelsen præciserer reglerne for brug af gulpladebiler og introducerer mulighederne for lovlig privat kørsel gennem dagsbeviser og papegøjeplader.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. De lagde vægt på, at bilen havde stået parkeret ved klagerens bopæl efter arbejdstid og var anvendt til kørsel mellem bopælen og selskabets adresse. Motocross-episoden blev anset som bevis for privat brug, og klagerens forklaringer om trailerudlån og reparation blev fundet usandsynlige. Ankenævnet fandt ikke, at bilen var specialindrettet, og at kørsel mellem hjem og fast arbejdsplads i forbindelse med permanente vagtordninger ikke godkendes som erhvervsmæssig kørsel.

Sagen omhandler en klage over Skattecentrets ansættelse af værdi af fri bil for klageren, der er anset for skattepligtig...
Læs mere
Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for årene 2006 og 2007, hvor klageren, hovedanpartshaver og direktør i H1...
Læs mereLov om ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere, stramning af leasingregler, ny procedure for partshøring ved værdifastsættelse af køretøjer og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere