Landsskatteretten om beskatning af fri firmabil ved tilkaldevagt

Sagen omhandlede beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2004. Klageren, der var medejer og havde en ledende stilling i rengøringsvirksomheden H1 ApS, var blevet beskattet af værdi af fri bil, hvilket han klagede over.

Klageren og hans ægtefælle ejede hver 50% af anparterne i selskabet. Klageren havde selvangivet fri bil i 2003, og Landsskatteretten havde tidligere stadfæstet beskatning af fri bil for indkomstårene 1997, 1998 og 1999.

Skattecenterets argumentation

SKAT anså klageren for at have haft rådighed over en firmabil (reg.nr. 2..., Toyota Avensis Verso), som han var registreret som bruger af. SKAT fandt, at klagerens mulighed for at benytte selskabets biler til privat kørsel i 2004 ikke var forskellig fra 2003. SKAT afviste klagerens argument om tilkaldevagt, da de mente, at betingelserne for skattefrihed ved tilkaldevagt ikke var opfyldt. SKAT lagde vægt på, at en erklæring om bilbrug var dateret før bilens indregistrering, og at der ikke forelå en erklæring for den konkrete bil. Desuden bemærkede SKAT, at klagerens ægtefælle var hovedanpartshaver, hvilket eliminerede normale modsatrettede interesser. SKAT fremhævede, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og at klageren ikke opfyldte betingelserne for en reel tilkaldevagtordning, herunder krav om reelle restriktioner i privatlivet og ukendte tilkaldelsesadresser. Bevisbyrden for, at bilen ikke var anvendt privat, lå hos klageren, og SKAT fandt den ikke løftet.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at værdien af fri bil skulle nedsættes til 0 kr., da han ikke havde benyttet firmabilen til privat kørsel. Han anførte, at hans ledende stilling i rengøringsvirksomheden krævede, at han stod til rådighed 24 timer i døgnet grundet tilkaldevagt, da rengøringsopgaver primært udføres aften og nat. Han argumenterede for, at hans rådighedspligt var reel og medførte reelle restriktioner i privatlivet, og at han kunne tilkaldes til ukendte adresser. Han oplyste, at han i ferieperioder (8 uger) overgav ansvaret og firmabilen til en anden ansat. Klageren havde underskrevet en erklæring om ikke at benytte firmabilen privat og havde desuden egen bil. Han fremhævede, at firmabilen var specielt indrettet til rengøringsudstyr og ikke var momsregistreret til privat brug, hvilket ville gøre privat brug i strid med momsloven. Klageren afviste, at hans tidligere betaling af skat af fri bil for 2003 var en anerkendelse af privat brug, men skyldtes manglende rettelse af forskudsopgørelsen og forældelsesregler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's ansættelse af værdi af fri bil til 51.820 kr. i klagerens personlige indkomst for indkomståret 2004.

Retten lagde vægt på følgende:

• Den skattepligtige skal medregne værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4 og Statsskatteloven § 4.
• Det påhviler klageren, som har bestemmende indflydelse i selskabet, at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat brug. Dette er i overensstemmelse med retspraksis, herunder Østre Landsrets dom af 21. marts 2003 (SKM 2003.154) og Højesterets dom af 11. november 1999 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919).
• Den af klageren anførte ordning kunne ikke anses for en egentlig og reel tilkaldevagtordning, jf. pkt. 12.4.6.4 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996. Dette skyldtes, at der var tale om en permanent døgnvagtordning, der kun omfattede klageren, og klageren var ikke pålagt særlige rådighedsindskrænkninger uden for arbejdstiden.
• Klageren havde ikke ved at føre et kørselsregnskab eller på anden måde tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomhedens bil ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse.