Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende diverse udgifter, fri telefon, kontante hævninger, fri bil og naturalieaflønning for direktør.

Sagen omhandler SKATs ændring af et selskabs skattepligtige indkomst, indberetnings- og indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hæftelserne herfor for indkomstårene 2007-2010. SKAT havde forhøjet selskabets indkomst med i alt 2.330.836 kr. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet, [virksomhed1] A/S, hvis hovedaktivitet er overfladebehandling af jernkonstruktioner, ejes af [virksomhed2] ApS, som igen ejes af [person1], mor til direktør [person2]. [person2] er direktør og medlem af selskabets bestyrelse.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse byggede på, at selskabet havde afholdt udgifter, der blev anset for at være i direktør [person2]s private interesse, og dermed udgjorde A-indkomst for direktøren. Dette medførte en pligt for selskabet til at indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt hæftelse for de manglende beløb. SKATs krav var fordelt på flere kategorier:

• Diverse udgifter anset for A-indkomst: Selskabet havde afholdt udgifter til bespisning, dankortkvitteringer uden bilag, restaurationsbilag anført 'bestyrelsen', arbejdstøj, Storebæltsforbindelsen, ophold i Holland, beslagsmed, champagne/vin, antenneforening, diverse vedrørende [adresse1], klubkontingent, hotelophold, samt rejser til Portugal, Frankrig, Spanien, Tyskland og Tjekkiet. Disse udgifter blev anset for privat forbrug og opgjort til 223.638 kr. (2008), 330.328 kr. (2009) og 347.353 kr. (2010).

• Fri telefon: Selskabet havde stillet telefon til vederlagsfri rådighed for direktør [person2] i indkomstårene 2008-2010. For 2008 og 2009 var værdien B-indkomst med indberetningspligt, mens den for 2010 blev A-indkomst med indeholdelsespligt under multimediebeskatning. Den samlede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 2010 blev opgjort til 1.758 kr.

• Kontante hævninger og udlæg uden bilag: Direktør [person2] havde foretaget kontante hævninger og modtaget udbetalinger for udlæg uden tilstrækkelig dokumentation for erhvervsmæssig karakter. Disse blev anset for løn og dermed A-indkomst. Beløbene udgjorde 394.100 kr. (2008), 129.798 kr. (2009) og 94.890 kr. (2010).

• Fri bil: Selskabet havde stillet flere biler til rådighed for direktør [person2] til privat benyttelse i perioden 2007-2010. SKAT beregnede værdien af fri bil for fire specifikke køretøjer (Mercedes-Benz SL 500 AUT, Ferrari Testarossa, Mercedes-Benz SL 500, Mercedes-Benz ML 63 AMG) baseret på nyvognspris eller købspris og perioder med indregistrering. Den samlede værdi af fri bil blev opgjort til 529.756 kr. (2007), 687.954 kr. (2008), 624.692 kr. (2009) og 259.266 kr. (2010).

• Naturalieaflønning: Selskabet havde solgt et maleri til direktør [person2] for 242.000 kr. i 2007, men SKAT anså markedsværdien for 500.000 kr. Differencen på 258.000 kr. blev anset for naturalieaflønning og dermed A-indkomst.

SKAT henviste til Skattekontrolloven § 7, stk. 1, nr. 1 for indberetningspligt og Kildeskatteloven § 46, stk. 1 samt Arbejdsmarkedsbidragslov § 11 for indeholdelsespligt. Da direktøren ikke havde skattekort, skulle indeholdelse ske med 60% (2008-2009) og 55% (2010) jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, og 8% arbejdsmarkedsbidrag jf. Arbejdsmarkedsbidragslov § 3. SKAT fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed og derfor hæftede for de manglende beløb jf. Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, med henvisning til SKM2008.613.HR og SKM2006.694.ØLR.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om, at skatteansættelsen skulle føres tilbage til det selvangivne, og at selskabet ikke hæftede for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet bestred, at udgifterne var afholdt i direktørens private interesse, at kontante hævninger manglede erhvervsmæssig dokumentation, at direktøren havde rådighed over mere end én bil, og at maleriet var solgt til under markedsværdi. Endvidere bestred selskabet, at det havde handlet forsømmeligt, og anførte, at bevisbyrden for forsømmelighed påhvilede SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse i den sammenholdte sag vedrørende direktør [person2], hvor SKATs afgørelse af 24. august 2012 om de omhandlede punkter var stadfæstet.

Retten fastslog, at i henhold til Skattekontrolloven § 7, stk. 1, har enhver virksomhed pligt til at give oplysning til indkomstregisteret om løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Det blev derfor anset for korrekt, at SKAT havde pålagt selskabet indberetningspligt.

Det blev endvidere fastslået, at selskabets betaling af den ansattes private udgifter eller konvertering af løn til naturalier udgør A-indkomst. Ligeledes anses værdien af fri bil for A-indkomst i henhold til Kildeskattelovsbekendtgørelsen § 18, nr. 22. Selskabet havde derfor pligt til at indeholde A-skat i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragslov § 11.

Vedrørende hæftelse henviste Landsskatteretten til Kildeskatteloven § 69, der fastslår, at den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat eller indeholder for lavt et beløb, er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres. Tilsvarende fremgår det af Arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, at den, der undlader at indeholde bidrag, hæfter for indbetalingen, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres.

Da selskabet ikke havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og det ikke var godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed fra selskabets side, fandt Landsskatteretten, at selskabet hæftede for betalingen af de manglende beløb.

SKATs afgørelse blev stadfæstet.