Beskatning af fri bil og forlængede ligningsfrister for direktør med flere firmabiler

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en direktør og ultimativ ejer af et inkassoselskab for indkomstårene 2005-2010, samt spørgsmålet om anvendelse af den forlængede ligningsfrist. Klageren havde i de påklagede år adgang til en række luksusbiler ejet eller leaset af selskabet, herunder Mercedes-Benz, Porsche Cayenne, Audi Q7, Ferrari F430 og Maserati Gran Turismo. Klageren havde selvangivet værdi af fri bil, men SKAT forhøjede ansættelsen betydeligt for 2006-2010 og nedsatte den for 2005, idet SKAT mente, at alle biler, der var til rådighed for privat anvendelse, skulle beskattes, og at der ikke skulle gives "mængderabat". SKAT baserede ansættelsen på formodningen om privat rådighed, da der ikke var ført kørselsregnskaber, og bilerne var observeret ved klagerens private bopæl.

Klageren gjorde primært gældende, at ansættelsesændringerne for 2005-2007 var ugyldige på grund af fristoverskridelse, idet den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ifølge klageren ikke omfattede ændringer efter Ligningsloven § 16 eller forhold, der ikke var transfer pricing-relaterede eller knyttet til et direktør-/arbejdsgiverforhold. Subsidiært påstod klageren, at flere af bilerne udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt til selskabets inkassovirksomhed og promovering, og at der kun skulle ske beskatning af rådigheden over én bil ad gangen (den dyreste). Klageren bestred også SKATs beregningsgrundlag for visse biler, idet de mente, at SKAT skulle fremskaffe den pris, der var anvendt ved registreringsafgiftsberigtigelsen.

Landsskatteretten fandt, at anmodningen om genoptagelse for 2005 var for sent indgivet og bortfaldt derfor. For 2006-2010 stadfæstede retten SKATs afgørelse. Retten fastslog, at klageren som ultimativ ejer var omfattet af formodningsreglen om privat anvendelse af firmabiler, og at bevisbyrden for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse ikke var løftet. Landsskatteretten afviste, at der kun skulle ske beskatning af én bil, hvis flere var til rådighed samtidigt, men bekræftede, at praksis tillader beskatning af den dyreste bil, hvis der skiftes bil inden for samme måned. Endvidere fastholdt retten SKATs anvendelse af nyvognsprisen som beregningsgrundlag og afviste klagerens krav om, at SKAT skulle fremskaffe oplysninger om registreringsafgiftsprisen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2006-2010 vedrørende beskatning af værdi af fri bil, men bortfaldt ændringen for 2005 grundet fristoverskridelse.

Fristoverskridelse

Landsskatteretten fandt, at anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2005, indsendt af selskabets revisor, var indkommet for sent i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, og ændringen bortfaldt derfor. For indkomstårene 2006-2010 blev varsel om ændring og ansættelsen anset for rettidig i henhold til samme bestemmelse. Retten lagde vægt på, at klageren som ultimativ ejer af selskabet var omfattet af Skattekontrolloven § 3b, og at selskabets valg om at stille biler til rådighed for klageren var en økonomisk transaktion. Det blev fastslået, at den forlængede ligningsfrist ikke er betinget af, at den kontrollerede transaktion vedrører priser og vilkår, med henvisning til SKM2012.92.HR og nyere landsretsdomme, der underkendte tidligere Landsskatteretskendelser.

Beskatning af værdi af fri bil

Beskatningen af værdi af fri bil sker i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4. Som eneanpartshaver i selskabet var klageren omfattet af formodningsreglen om privat anvendelse af firmabiler. Da der ikke forelå en skriftlig fraskrivelseserklæring om privat brug, og der ikke var ført løbende kørselsregnskab, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne (Ferrari, Maserati, Mercedes Benz R500, Porsche Cayenne) udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Observationer af bilerne ved klagerens private bopæl og klagerens egen forklaring til politiet om privat kørsel med Maseratien understøttede formodningen om privat rådighed.

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at der kun skulle ske beskatning af én bil ad gangen, hvis flere biler var til rådighed samtidigt. Beskatningen efter Ligningsloven § 16, stk. 4 gælder for hver enkelt bil. Dog blev det anerkendt, at praksis tillader beskatning af kun den dyreste bil, hvis den ansatte skifter bil inden for samme kalendermåned, hvilket SKAT havde fulgt i visse tilfælde (f.eks. Audi A8 i januar 2008). Klageren hæftede umiddelbart for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for Audi Q7 i januar 2008 i medfør af Kildeskatteloven § 68.

Beregningsgrundlag

Landsskatteretten fastholdt SKATs anvendelse af nyvognsprisen som beregningsgrundlag for værdien af fri bil, herunder for Ferrari og Maserati, baseret på listepriser og opslag på internettet, når dokumentation for den faktiske afgiftsberigtigelsespris ikke forelå. Retten afviste klagerens krav om, at SKAT skulle fremskaffe oplysninger om den pris, der var anvendt ved bilernes afgiftsberigtigelse, idet klageren selv var henvist til at søge aktindsigt i disse oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten i Skatteforvaltningsloven § 17, stk. 1 og dermed undtaget adgangen til aktindsigt efter Forvaltningsloven § 9.