Manglende dokumentation for udbetaling af sorte lønninger medførte, at virksomhed ikke var indeholdelsespligtig

Sagen vedrører en klage over SKATs afgørelse om indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en rengøringsvirksomhed. SKAT havde anset virksomheden for indeholdelsespligtig og hæftende for beløb på henholdsvis 356.559 kr. i A-skat og 51.675 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, idet SKAT mente, at beløbene var anvendt til betaling af sorte lønninger.

Sagens baggrund

Virksomheden, der drives af [person1], beskæftiger sig med rengøring og har primært fungeret som underleverandør. Virksomhedens fakturering og bogføring blev varetaget af revisor [person2]. I 2010 opdagede SKAT 11 fakturaer fra firmaet [virksomhed2] til virksomheden, dækkende rengøringsarbejde fra januar til marts 2009 for i alt 720.940 kr. plus moms. Disse fakturaer var bogført, og momsen fratrukket.

Betalingerne fra virksomheden var overført til to forskellige konti, der tilhørte henholdsvis [person3] og [virksomhed3], ApS. Ejeren af [virksomhed3], ApS er far til [person3]. Ejeren af [virksomhed2] har over for politiet erklæret, at han intet kender til fakturaerne.

Forklaringer fra [person3] og [virksomhed3], ApS

[person3] forklarede, at de modtagne beløb var depositum for et mobiltelefonkøb, som efterfølgende blev annulleret, og at pengene blev tilbagebetalt kontant til virksomhedens indehaver. Denne fremgangsmåde skulle have fundet sted to gange.

[virksomhed3], ApS forklarede, at de modtagne beløb skulle veksles til euro for kunden og ikke var betaling for rengøringsydelser. Selskabet fremlagde vekselkvitteringer og en oversættelse af en overførselsbilag vedrørende en overførsel til Irak, angiveligt til lægebehandlingsomkostninger for en person ved navn [person6], med [person5] som afsender.

Virksomhedens argumenter

Virksomheden bestred SKATs afgørelse og påstod, at den ikke var indeholdelses- og hæftelsespligtig. Virksomheden forklarede, at kontakten med [person3] blev etableret af revisoren, og at [person3] tilbød at administrere og aflønne rengøringspersonale mod en provision. Virksomhedsindehaveren, der var under medicinsk behandling for depression, tog imod tilbuddet. Samarbejdet blev afbrudt efter tre måneder, da [person3] ikke overholdt sine løfter.

Virksomheden fremhævede, at [person3]s forklaringer om kontant tilbagebetaling var usandsynlige og uden dokumentation. Ligeledes blev [virksomhed3], ApS's dokumentation for valutaforretninger og overførsel til Irak bestridt som opdigtet, idet virksomhedsindehaveren ikke havde kvitteret for modtagelse, og den angivne adresse for indehaveren på kvitteringerne ikke eksisterede på det pågældende tidspunkt. Virksomheden anførte, at revisoren telefonisk havde bekræftet fakturaerne med [person3] inden overførsel.

SKATs opgørelse

SKAT havde opgjort det samlede beløb, der skulle indeholdes A-skat og AM-bidrag af, som følger:

Herudfra blev den for lidt indeholdte A-skat og AM-bidrag opgjort til:

SKAT henviste til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Kildeskatteloven § 48, stk. 7, Kildeskatteloven § 49b, stk. 1 og Kildeskatteloven § 69, stk. 1, samt Opkrævningsloven § 5, stk. 1 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at de omhandlede beløb var tilbagebetalt til virksomhedsindehaveren og anvendt til betaling af uregistreret arbejdskraft. På baggrund heraf blev virksomheden ikke anset for indeholdelsespligtig i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1, og den opgjorte A-skat og det opgjorte arbejdsmarkedsbidrag blev nedsat til 0 kr.

Ligeledes blev virksomheden ikke anset for at hæfte for de ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke var grundlag for at fastslå forsømmelighed fra virksomhedens side, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2.