Fradrag for udgifter til vand, vandafledningsafgift og dyremad ved udlejning af stuehus

Sagen omhandlede klagerens ret til fradrag for udgifter til vand, vandafledningsafgift og hunde-/kattemad i forbindelse med udlejning af stuehuset på en landbrugsejendom. Klageren overtog ejendommen i 2007, og stuehuset var udlejet i perioder fra 2005 til 2011, først til en institution og senere til en privat lejer. Klageren boede selv i en campingvogn på ejendommen.

Vand- og vandafledningsafgifter

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for udgifter til vand og vandafledningsafgift på i alt 11.577 kr. Begrundelsen var, at en del af beløbet vedrørte indkomståret 2008, og at 1.000 kr. var et indskud til dækning af gæld, som ikke var fradragsberettiget. Desuden formodedes det, at lejerne havde betalt en del af forbrugsudgifterne, da lejekontrakterne inkluderede tillæg for vand og renovation.

Klageren argumenterede for, at beløbet fra 2008, selvom det vedrørte det år, først var faktureret og forfaldent i 2009 og derfor skulle periodiseres til 2009 i henhold til skatteretlige principper. Klageren fastholdt også, at lejernes acontobetalinger dækkede udgifterne fuldt ud, og at der ikke var foretaget en endelig opgørelse med lejeren, da aftalen var, at acontobeløbene dækkede udgifterne uanset faktisk forbrug.

Hunde- og kattemad

Skatteankenævnet havde heller ikke godkendt fradrag for udgifter til hunde- og kattemad på i alt 4.294 kr. Nævnet anførte, at driftsbygningerne ikke blev anvendt erhvervsmæssigt, og udgifterne derfor ikke var driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a. Nævnet bemærkede desuden, at lejekontrakten med den seneste lejer tillod to indekatte, hvilket kunne formodes at holde stuehuset fri for rotter og mus.

Klageren bestred dette og fremhævede, at tilladelsen til indekatte først var givet fra september 2009, og at to indekatte ikke var tilstrækkeligt til at holde rotter og mus væk. Klageren anførte, at det var nødvendigt at bekæmpe skadedyr på hele ejendommen, især da ejendommen lå op til en stor losseplads, hvilket nødvendiggjorde udgifter til en hund (rottweiler) og et antal katte, der i et vist omfang kom fra lossepladsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til vand, vandafledningsafgift og hunde-/kattemad.

Generelle principper for fradrag

Landsskatteretten henviste til, at skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, defineret som udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, litra a. Private udgifter kan derimod ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.

Fradrag for vand og vandafledningsafgift

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at udgifterne til vand og vandafledningsafgift reelt var betalt af klageren selv og ikke af lejerne. Der blev lagt vægt på:

• Lejekontrakterne indikerede acontobetalinger fra lejernes side, hvilket skabte en formodning om, at de faktiske udgifter blev dækket af lejerne.
• Der var uoverensstemmelse mellem den angivne husleje i lejekontrakterne og de beløb, der var angivet i klagerens regnskab, hvilket forhindrede en afstemning af beløbene.
• Stuehuset var kun udlejet i seks måneder af 2009, og klageren boede selv i en campingvogn på ejendommen, hvilket skabte en formodning om, at visse af udgifterne kunne have privat karakter.

På denne baggrund blev det vurderet, at klageren ikke havde dokumenteret, at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger.

Fradrag for hunde- og kattemad

Landsskatteretten fandt ligeledes, at klageren ikke havde godtgjort, at udgifterne til hunde- og kattemad samt kattegrus var fradragsberettigede driftsomkostninger. Begrundelsen herfor var:

• Udgifterne blev som udgangspunkt anset for at have privat karakter.
• Driftsbygningerne på ejendommen blev ikke anvendt erhvervsmæssigt.
• Selvom skadedyrsbekæmpelse i visse tilfælde kunne begrunde udgifter på ejendommen generelt, fremgik det ikke af lejekontrakterne, at klageren var forpligtet hertil.
• De fremlagte bilag viste, at udgifterne ikke var afholdt på det tidspunkt, hvor børneinstitutionen lejede stuehuset.
• Klageren havde ikke dokumenteret, at hunden og kattene primært havde en erhvervsmæssig begrundelse.

Der blev henvist til Højesterets dom af 15. april 2002, offentliggjort som SKM2002.279.HR.