Command Palette

Search for a command to run...

Momsforhøjelser vedrørende udlejningsejendom - manglende huslejeopkrævning og fradrag for indgående afgift

Dato

16. december 2013

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Moms, Udlejningsejendom, Huslejeindtægter, Varmeindtægter, Fradrag for indgående moms, Forbedringsudgifter, Frivillig momsregistrering

Sagen omhandler en klage over SKATs momsforhøjelser for afgiftsperioderne 2009 og 2010, der relaterer sig til klagerens udlejningsvirksomhed i "[virksomhed1]" og fondet "[fond1]". Klageren ejer en ejendom, der er udlejet til fondet og en anden virksomhed, og er desuden stifter af fondet og daglig leder af "[virksomhed1]".

SKAT havde forhøjet den udgående afgift for 2009 med 26.250 kr. på grund af manglende opkrævning af husleje for tre måneder. Yderligere forhøjelser på 4.500 kr. i 2009 og 9.000 kr. i 2010 vedrørte for lidt opkrævet a conto varmebetaling. SKAT begrundede dette med, at lejekontrakterne var juridisk bindende, og at klageren havde bestemmende indflydelse, hvilket medførte, at den manglende opkrævning blev anset for at være uden normal forretningsmæssig begrundelse og foretaget af skatte- og momsbesparelsesgrunde.

SKAT havde også nægtet fradrag for indgående afgift på henholdsvis 32.627 kr. i 2009 og 17.506 kr. i 2010 for udgifter, der blev anset for at vedrøre fonden. Endelig blev fradrag for indgående afgift på 12.200 kr. i 2009 vedrørende handelsomkostninger ved ejendomskøb nægtet, da disse skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Klagerens repræsentant påstod, at momsforhøjelserne skulle nedsættes. Det blev anført, at ejendommen var købt med henblik på anvendelse som skolebygning, og at de afholdte udgifter var nødvendige istandsættelses- og forbedringsudgifter, der var medtaget som tilgang til ejendommens anskaffelsessum og ikke fratrukket i indkomstopgørelsen. Repræsentanten forklarede, at selvom fonden ved en fejl fremgik som regningsmodtager på nogle fakturaer, var udgifterne reelt afholdt af klageren. Det blev også fremført, at husleje først skulle betales, når ejendommen var klargjort til skolebrug, selvom dette ikke fremgik klart af kontrakterne. Vedrørende varmeudgifterne blev det anført, at SKATs forhøjelser ville medføre en indtægt, der oversteg de faktiske varmeudgifter, hvilket var uacceptabelt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende ansættelse af udgående afgift af husleje- og varmeindtægter for 2009 og 2010. Dette skyldtes, at klageren, uanset lejekontrakternes ordlyd, ikke havde opkrævet fuld husleje for tre måneder i 2009 og for lidt a conto varmebetaling i både 2009 og 2010. Retten fandt, at klageren havde erhvervet ret til disse indtægter, og at der ikke var sket en årsafregning af de a conto betalte beløb, jf. Momsloven § 4.

Vedrørende fradrag for indgående afgift af udgifter, der af SKAT blev anset for at vedrøre fonden, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen for 2009. Dette skyldtes, at klageren fremgik som regningsmodtager på fakturaer fra to specifikke virksomheder (G1 og G2) på i alt 146.360 kr. inkl. moms. Momsen heraf på 29.272 kr. kunne derfor indgå i den indgående afgift, jf. Momsloven § 37. For de øvrige fakturaer, hvor fonden var regningsmodtager, kunne der ikke afløftes moms, da fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 40 ikke var opfyldt. Forhøjelsen for 2009 blev derfor nedsat fra 32.627 kr. til 3.355 kr. Forhøjelsen for 2010 på 17.506 kr. blev stadfæstet, da fonden fremgik som regningsmodtager på de omhandlede fakturaer.

Endelig nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen for 2009 vedrørende fradrag for indgående afgift af handelsomkostninger vedrørende ejendomskøb. Retten godkendte momsfradrag på 75 % af beløbet (9.150 kr.) svarende til ejendommens frivillige momsregistrering. Forhøjelsen blev derfor nedsat fra 12.200 kr. til 3.050 kr.

Lignende afgørelser