Nedsættelse af indkomstforhøjelse vedrørende lønudgifter i rengøringsvirksomhed
Dato
6. juni 2013
Hoved Emner
Indkomstarter
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Sort arbejde, Indkomstforhøjelse, Dokumentationskrav, Rengøringsvirksomhed, Skattekontrol
Sagen vedrører SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 75.000 kr. for indkomståret 2009. Klageren drev en rengøringsvirksomhed, og sagen opstod i forbindelse med en kontrol af virksomhedens underleverandører, hvor SKAT kom i besiddelse af 11 fakturaer udstedt af firmaet [virksomhed3] til klagerens virksomhed.
Fakturaerne, der dækkede rengøringsarbejde i perioden januar til marts 2009 for i alt 720.940 kr. plus moms, var bogført i klagerens regnskab, og momsen var fratrukket. Betalingerne var overført til to forskellige konti, der tilhørte henholdsvis [person2] og [virksomhed4], ApS. Ejeren af [virksomhed4], ApS var far til [person2].
SKATs afgørelse var baseret på en antagelse om, at fakturaerne dækkede over betalinger for sort arbejde, da ejeren af [virksomhed3] havde meddelt Politiet, at han intet kendte til fakturaerne. SKAT mente, at klageren skulle beskattes af 75.000 kr., svarende til klagerens andel af 5.172 timer á 15 kr., med henvisning til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6 samt Skattekontrolloven § 1.
Klagerens argumenter
Klageren påstod, at indkomstforhøjelsen skulle nedsættes. Klageren forklarede, at han i slutningen af 2008 indgik et samarbejde med [person2], som skulle administrere og betale rengøringspersonalets løn samt føre kontrol med rengøringsarbejdet mod en provision. Klageren, der var torturoffer og under medicinsk behandling for depressioner, tog imod tilbuddet, da han ikke kunne overskue kontrol- og administrationsopgaverne. Samarbejdet blev indledt ved årsskiftet 2008/2009, men klageren afbrød det den 31. marts 2009, da han mistede tålmodigheden med [person2]s løfter.
Klageren bestred [person2]s og [virksomhed4]s forklaringer om, at de modtagne beløb var tilbagebetalt kontant eller vekslet til euro. Klageren fremhævede flere usandsynligheder i deres forklaringer og dokumentation, herunder:
- Usandsynligheden ved kontant tilbagebetaling af store beløb uden kvittering.
- At de fremlagte vekselkvitteringer fra [virksomhed4], ApS var opdigtede, og at klageren ikke havde kvitteret for modtagelse af valuta.
- At en overførsel til Irak, angivet som lægebehandlingsomkostninger, ingen relation havde til klageren, og at den angivne adresse for klageren på vekselkvitteringerne ikke eksisterede i den relevante periode.
- At klagerens revisor havde etableret kontakten mellem klageren og [person2], hvilket modsagde [person2]s forklaring om et tilfældigt møde.
Klageren understregede, at hans betalinger var ubestridelige konto-til-konto overførsler, mens [person2] og hans far ikke kunne bevise de hævdede tilbagebetalinger.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst, og erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6.
En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Dette følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635), hvor indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.
Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde beregnet klagerens privatforbrug for det omhandlede indkomstår. Kontrollen var foretaget med udgangspunkt i en vurdering af retten til momsfradrag i relation til de 11 fakturaer. På dette grundlag var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. SKAT havde ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret, at klageren havde modtaget beløbene retur, eller at der havde været udeholdt omsætning i virksomheden, herunder at klageren havde anvendt uregistreret arbejdskraft.
Landsskatteretten nedsatte derfor forhøjelsen med 75.000 kr.
Lignende afgørelser