Manglende køkkenmodul i autocamper medfører yderligere registreringsafgift

Sagen omhandler en klage over SKATs efteropkrævning af yderligere registreringsafgift på 114.190 kr. for en autocamper (VW Multivan), der blev benyttet på færdselslovens område uden at have alt det påkrævede campingudstyr, specifikt køkkenmodulet, til stede. Køretøjet var oprindeligt indregistreret til bebølse under de særlige regler i Registreringsafgiftsloven § 5a, som giver en nedsat afgift.

Sagens baggrund

Autocamperen, indregistreret den 3. marts 2004, blev kontrolleret af SKAT og politiet den 4. januar 2012. Ved kontrollen blev det konstateret, at køkkenmodulet, som er et krav for indregistrering som bebølse, manglede. Klageren oplyste, at bilen var udlånt, og at hun troede, udstyret var i en tagboks. Klagerens ægtefælle forklarede senere, at han havde troet udstyret var i taget, men havde efterfølgende fået det monteret. Retten stadfæstede SKATs beslaglæggelse af køretøjet den 20. februar 2012.

SKAT sendte den 24. februar 2012 en agterskrivelse med forhøjelsen. For at et køretøj kan indregistreres og afgiftsberigtiges som autocamper, skal det opfylde specifikke krav til indretning, herunder:

SKATs afgørelse af 19. april 2012 fastholdt, at køretøjet på standsningstidspunktet ikke var udstyret med alt campingudstyret (køkkenmodulet manglede), og at alt campingudstyr skal medbringes ved kørsel, jf. bilens toldattest. SKAT mente derfor, at køretøjet skulle have været indregistreret som et personmotorkøretøj med en højere afgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 1, nr. 2.

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig og skulle hjemvises, subsidiært at efteropkrævningen skulle bortfalde. Klageren anførte følgende argumenter:

• Procedurel fejl: SKAT havde ændret væsentlige forudsætninger (loftshøjde, bordstørrelse) fra agterskrivelsen til den endelige afgørelse uden fornyet partshøring, hvilket udgjorde en parthøringsfejl, jf. princippet i FOB 1988.118 og TfS 1997, 105.
• Inhabilitet: SKATs sagsbehandler var inhabil.
• Manglende lovhjemmel: Der var ingen klar og tydelig lovhjemmel i Registreringsafgiftsloven § 5a til at kræve et køkkenmodul til stede på alle tidspunkter. Bestemmelsen foreskriver blot, at autocamperen skal være konstrueret og indrettet til ophold og bebølse. Klageren henviste til det skærpede lovhjemmelskrav i skatteretten, jf. Grundloven § 43.
• God tro: Klageren var i god tro om både den retlige bedømmelse og køretøjets korrekte benyttelse.
• Inkonsekvent praksis: SKAT havde i et lignende tilfælde alene uddelt en advarsel, hvilket burde føre til en lignende afgørelse i denne sag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs rettelse af det retlige grundlag fra agterskrivelsen til afgørelsen ikke udgjorde en sagsbehandlingsfejl i medfør af Forvaltningsloven § 19 eller Skatteforvaltningsloven § 20. Dette skyldtes, at ændringerne ikke var af en sådan karakter, at de tidligere inddragne faktiske oplysninger fik en anden væsentlig betydning til ugunst for klageren. Der blev lagt særlig vægt på, at SKATs eneste kriterium for afgiftspålæg var det manglende køkkenmodul.

Landsskatteretten fastslog desuden, at SKATs sagsbehandler ikke var inhabil.

Vedrørende den materielle behandling af sagen blev det konstateret, at autocamperen var registreringspligtig i Danmark, jf. Registreringsafgiftsloven § 1 og Lov om registrering af køretøjer § 2. Køretøjet var oprindeligt afgiftsberigtiget efter de særlige regler i den dagældende Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 1, nr. 1, som kræver, at køretøjet er konstrueret og indrettet til ophold og bebølse, herunder med sovepladser for mindst fire personer, køkkenarrangement med vand- og spildevandstank, og passende loftshøjde. Det fremgår af forarbejderne til loven og punktafgiftsvejledningen, at køkkenarrangementet skal være fastmonteret og altid medbringes under kørsel.

Det blev godtgjort, at autocamperen på standsningstidspunktet den 4. januar 2012 ikke opfyldte disse betingelser, da køkkenmodulet manglede. Landsskatteretten henviste til egen kendelse i SKM2012.304.LSR, som fastslog tilstrækkelig lovhjemmel til afgiftsregulering i lignende tilfælde. Når betingelserne for den nedsatte afgift ikke længere er opfyldt, skal køretøjet afgiftsberigtiges i henhold til Registreringsafgiftsloven § 4, dog med en nedsættelse af afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 3.

Klagerens argument om god tro og henvisning til en angiveligt begunstigende praksis med advarsler i lignende tilfælde blev afvist. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at give klageren en forbedret retsstilling på baggrund af en eventuel praksis eller princippet om berettigede forventninger, jf. U.2000.1509H og SKM2012.304.LSR.

Da selve afgiftsberegningen ikke var påklaget, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om efteropkrævning af yderligere registreringsafgift på 114.190 kr.