Landsskatteretten Stadfæster Afgørelse om Yderligere Registreringsafgift for Manglende Campingudstyr i Autocamper

Sagen drejede sig om SKATs pålæg af yderligere registreringsafgift på en Range Rover, der var registreret som autocamper med nedsat afgift. Baggrunden var, at køretøjet under en politikontrol blev fundet uden alt det krævede campingudstyr, og med fem sæder i stedet for de fire, der var angivet i camperfortegnelsen.

SKATs argumentation

SKAT opkrævede 217.736 kr. i yderligere registreringsafgift, idet de mente, at køretøjet ikke længere opfyldte betingelserne for at være en autocamper, jf. Registreringsafgiftsloven § 5a, og derfor skulle afgiftsberigtiges som personbil efter Registreringsafgiftsloven § 4. Vedrørende forældelse henviste SKAT til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, idet de anså brugen af køretøjet uden det fulde udstyr for groft uagtsom eller forsætlig. SKAT argumenterede, at fristen løb fra kontroltidspunktet den 17. marts 2014, og at afgørelsen var truffet inden for den udvidede frist. SKAT henviste desuden til Højesterets dom (SKM2014.728.HR) og Østre Landsrets dom (SKM2015.655.ØLR), som fastslog, at alt camperudstyr altid skal medbringes under kørsel.

Selskabets argumentation

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at afgiftskravet skulle frafaldes. Det blev anført, at kravet var forældet efter Skatteforvaltningsloven § 31, da SKAT ikke havde dokumenteret, at selskabet eller dets repræsentanter havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed, som kunne suspendere forældelsesfristen efter Skatteforvaltningsloven § 32. Repræsentanten forklarede, at føreren, der var samlever til den primære bruger, havde lånt bilen for at rengøre den, da den primære bruger var syg, og at campingudstyret midlertidigt var fjernet i den forbindelse. Dette blev fremført som en undskyldelig, enkeltstående hændelse, der ikke berettigede en ændring af afgiftsberigtigelsen. Selskabet fastholdt, at bilen altid var indrettet og anvendt som foreskrevet i lovgivningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af yderligere registreringsafgift.

Retten fandt det ubestridt, at køretøjet ved første indregistrering var afgiftsberigtiget efter de særlige regler i den tidligere gældende Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 1. Det blev også anset for ubestridt, at en del af det krævede camperudstyr ikke var medbragt på standsningstidspunktet.

Landsskatteretten henviste til Højesterets dom af 17. september 2014 (SKM2014.728.HR), som fastslog, at det er en betingelse for den lempelige afgiftsberigtigelse, at bilens camperudstyr skal medbringes under kørsel, for at køretøjet kan anses for "utvivlsomt indrettet til ophold og bebølse". Da udstyret ikke var medbragt, opfyldte køretøjet ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse efter Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 1 på kontroltidspunktet. Det følger af Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 3, at et køretøj, der ikke længere opfylder betingelserne, skal afgiftsberigtiges efter Registreringsafgiftsloven § 4.

Vedrørende forældelse fandt Landsskatteretten, at SKATs krav ikke var forældet. Fristen for at ændre afgiften regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT får kendskab til ændringen i brugen og kvalifikationen af køretøjet – i dette tilfælde fra standsningstidspunktet den 17. marts 2014. Da afgørelsen om opkrævning af yderligere registreringsafgift blev afsendt den 2. december 2014, var fristen i Skatteforvaltningsloven § 31 overholdt. Landsskatteretten fandt det derfor ikke relevant at foretage en vurdering af ejerens og brugerens forsæt eller grove uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da den ordinære frist var overholdt.

På baggrund heraf stadfæstedes SKATs afgørelse.