Afgørelse om CO2-afgiftsgodtgørelse for stilstandsvarme (2005-2009) for CO2-kvoteomfattede virksomheder

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om tilbagebetaling af CO2-afgift for stilstandsvarme i dets kedler, der anvendes til produktion af fjernvarme. Selskabet, der er et CO2-kvoteomfattet varmeværk, søgte godtgørelse for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2009, efter at SKAT havde imødekommet kravet for energiafgifter og CO2-afgift for 2010.

SKAT havde afvist godtgørelse af CO2-afgiften for den tidligere periode med henvisning til, at der før 1. januar 2010 generelt ikke kunne opnås godtgørelse af CO2-afgift for let proces, jf. CO2-afgiftsloven § 9, stk. 1. Bestemmelserne i CO2-afgiftsloven § 9a og CO2-afgiftsloven § 9b, der giver generel adgang til godtgørelse af CO2-afgift vedrørende fjernvarme til procesformål, herunder stilstandsvarme, har først virkning fra 1. januar 2010.

Selskabets argumenter

Selskabet argumenterede for, at godtgørelse skulle gives med henvisning til Østre Landsrets dom af 21. september 2010 (SKM2010.705.ØLR), som fastslog, at forbrug af varme til stilstandsvarme på reservekedler er procesenergi, der berettiger til afgiftsgodtgørelse. Selskabet henviste også til SKATs styresignal (SKM2011.474.SKAT) og nyhedsbrev af 6. juli 2011, som ifølge selskabet uddybende præciserede, at CO2-kvotevarmeværker omfattet af Lov om CO2-kvoter § 17, stk. 1 ikke var begrænset i mulighederne for godtgørelse af CO2-afgifter på energiforbrug til stilstandsvarme/procesenergi i henhold til CO2-afgiftsloven § 9a. Selskabet mente, at denne fortolkning også skulle finde anvendelse på CO2-afgiftsloven § 8a for perioden 2005-2009.

Endvidere påberåbte selskabet sig retten til ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 32, da muligheden for at søge tilbagebetaling først opstod efter Østre Landsrets dom og SKATs efterfølgende præciseringer. Selskabet fremhævede også en lovændring (Lov nr. 1095 af 28. november 2012, § 42), hvor undtagelsen for produktionsenheder omfattet af Lov om CO2-kvoter § 17, stk. 1 udgik af CO2-afgiftsloven § 9a, hvilket ifølge selskabet understøttede påstanden om tilbagebetaling for den tidligere periode.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og afviste selskabets anmodning om tilbagebetaling af CO2-afgift vedrørende stilstandsvarme for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2009.

Retten lagde vægt på følgende:

• Lovhjemmel: I henhold til ordlyden af CO2-afgiftsloven § 8a ydes der ikke tilbagebetaling til produktionsenheder omfattet af Lov om CO2-kvoter § 17, stk. 1. Selskabet var kvoteregistreret efter denne bestemmelse, da det primært havde til formål at sælge el eller varme til de kollektive net.
• Østre Landsrets dom: Dommen fra Østre Landsret (SKM2010.705.ØLR) vedrørte ikke CO2-afgiften, men alene energiafgifter, og kunne derfor ikke danne grundlag for godtgørelse af CO2-afgift.
• SKATs nyhedsbreve: Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs nyhedsbreve (herunder det af 28. januar 2010 og 6. juli 2011) gav hjemmel til CO2-afgiftsgodtgørelse for den omhandlede periode, da de enten eksplicit udelukkede enheder omfattet af Lov om CO2-kvoter § 17, stk. 1 for perioden 2005-2009, eller beskrev regler gældende fra 1. januar 2010.
• Lovændring: Den ved Lov nr. 1095 af 28. november 2012, § 42, foretagne ændring af CO2-afgiftsloven § 9a (hvor undtagelsen for § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter udgik) blev anset for at være en konsekvensændring som følge af ændring af kvoteloven og ikke en retroaktiv ændring, der kunne begrunde godtgørelse for den tidligere periode under CO2-afgiftsloven § 8a.