Krav om sikkerhedsstillelse for momsregistrering på grund af direktørs tidligere skatterestance var berettiget

Et selskab blev af SKAT mødt med et krav om sikkerhedsstillelse på 173.000 kr. som betingelse for at blive momsregistreret. Begrundelsen var, at selskabets direktør havde en betydelig personlig skatterestance på over 50.000 kr., som stammede fra driften af hans tidligere enkeltmandsvirksomhed.

SKAT baserede sit krav på Opkrævningsloven § 11, stk. 2 og stk. 3, idet en tidligere forgæves udlægsforretning hos direktøren blev anset for at have konstateret insolvens. SKAT vurderede, at direktørens historik med at opbygge gæld udgjorde en nærliggende risiko for tab for staten.

Selskabet argumenterede for, at betingelserne for at kræve sikkerhed ikke var opfyldt. Det blev anført, at direktøren ikke var formelt erklæret insolvent, og at selskabets planlagte aktiviteter inden for køb og salg af fast ejendom var momsfritaget, hvorfor der ikke kunne opstå et positivt momstilsvar og dermed ingen risiko for tab for staten.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den forgæves udlægsforretning var tilstrækkelig til at konstatere insolvens i henhold til en analogi fra Konkursloven § 18. Da direktørens usikrede gæld oversteg 50.000 kr., og da hans tidligere adfærd udgjorde en nærliggende risiko for tab, var SKATs krav om sikkerhedsstillelse berettiget. Argumentet om momsfritagne aktiviteter blev anset for irrelevant for selve vurderingen af registreringsbetingelserne.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at kræve sikkerhedsstillelse som betingelse for selskabets momsregistrering.

Juridisk Grundlag

Sagens kerne var fortolkningen af Opkrævningsloven § 11, stk. 2 og stk. 3. Disse bestemmelser giver SKAT mulighed for at kræve sikkerhed, hvis en person i selskabets ledelse tidligere har været involveret i en virksomhed, der er konstateret insolvent, og dette har medført et usikret tilgodehavende for staten på over 50.000 kr. Et yderligere krav er, at der efter et konkret skøn er en nærliggende risiko for tab for staten.

Vurdering af Insolvens

Landsskatteretten fandt, at direktøren måtte anses for insolvent på afgørelsestidspunktet. Retten lagde vægt på, at der var foretaget en forgæves fogedforretning hos direktøren den 22. februar 2012. Dette er i henhold til en analog anvendelse af Konkursloven § 18 tilstrækkeligt til at konstatere insolvens. Klagerens argument om, at en efterfølgende afdragsordning og indsigelser mod udlægget ændrede dette, blev afvist, da det afgørende var situationen på tidspunktet for fogedforretningen.

Vurdering af Tab og Risiko

Retten konstaterede, at direktørens personlige skatterestance, som stammede fra driften af hans tidligere advokatvirksomhed, var væsentligt over 50.000 kr. og ikke var fuldt sikret. Dermed var betingelsen i Opkrævningsloven § 11, stk. 2, 3. pkt. opfyldt.

Vedrørende den konkrete risikovurdering i henhold til Opkrævningsloven § 11, stk. 3, fandt Landsskatteretten, at SKATs skøn var berettiget. Retten fremhævede, at direktørens restance var betydelig og opbygget over flere år. Dette udgjorde en tilstrækkelig begrundelse for at anse direktørens tilknytning til det nye selskab som en nærliggende risiko for tab for staten.

Klagerens argument om, at selskabets planlagte aktiviteter var momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, og der derfor ikke kunne opstå et momstilsvar, blev afvist som irrelevant for vurderingen. Da selskabet havde anmodet om momsregistrering, skulle SKAT vurdere anmodningen efter de gældende regler for sikkerhedsstillelse.