Fradrag for underskud af virksomhed – Erhvervsmæssig virksomhed – Engroshandel med designermøbler

Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt klagerens virksomhed, [virksomhed2], kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende, og dermed om klageren var berettiget til fradrag for underskud af virksomhed. SKAT havde nægtet fradrag for underskud på 121.134 kr. for indkomståret 2009 og for renteudgifter på 54.947 kr., idet de mente, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig og ikke tilrettelagt med rentabel drift for øje.

Virksomhedens baggrund og økonomi

Virksomheden [virksomhed2] blev startet af klagerens ægtefælle i 2004 og drev engroshandel med importerede varer, primært reklamerelateret arbejdstøj. Begge ægtefæller havde betydelig erfaring inden for detailbranchen. Klageren havde lønindtægt ved siden af, mens ægtefællen var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden fra 2007.

Virksomhedens driftsresultater var som følger:

SKATs argumentation

SKAT baserede sin afgørelse på, at virksomheden havde været underskudsgivende i en længere periode (2004-2010) og ikke havde kunnet forrente investeret kapital eller udbetale driftsherreløn. De mente, at virksomhedens fortsatte drift måtte være motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske, og at der ikke var udsigt til fremtidig rentabilitet. SKAT henviste til Skatteankenævnets kendelse for tidligere år, som også havde nægtet fradrag for underskud.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at virksomheden var erhvervsmæssig og drevet med økonomisk gevinst for øje. Argumenterne inkluderede:

• Erfaring og kvalifikationer: Begge ægtefæller havde over 25 års erfaring inden for detailbranchen, og ægtefællen havde dokumenteret erfaring med at drive og rette op på nødlidende virksomheder.
• Forretningsmæssige tiltag: Virksomheden havde indgået agenturkontrakter med store europæiske firmaer, deltaget i danske og udenlandske messer (f.eks. [virksomhed3] og [virksomhed4] messer), markedsført sig via boligmagasiner og brancheorganisationer ([virksomhed5]), og oprettet en professionel hjemmeside. Der var udarbejdet en virksomhedsplan med målsætninger om at være førende inden for boligindretning og udvide på det skandinaviske marked.
• Årsager til underskud: De indledende underskud skyldtes opstartsvanskeligheder og bekostelige markedsføringstiltag. Den verdensomspændende finanskrise fra efteråret 2008 ramte især møbel- og interiørbranchen hårdt, hvilket forlængede underskudsperioden. Klageren og ægtefællen havde ikke kunnet forudse krisen ved opstarten i højkonjunktur.
• Rentabilitetskriteriet: Klageren henviste til Den juridiske vejledning og retspraksis, herunder SKM2008.641.BR og TfS2000.875.V, som understøtter, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en opstartsperiode eller under dårlige konjunkturer, hvis der er udsigt til rentabel drift på længere sigt. Det blev fremhævet, at virksomheden faktisk opnåede overskud i 2011 og 2012, hvilket bekræftede den langsigtede rentabilitet.
• Omkostningsreduktion: Virksomheden havde aktivt forsøgt at minimere underskud ved at reducere messeudgifter (kun deltage hvis leverandører betalte) og flytte til væsentligt billigere lokaler (besparelse på ca. 10.000 kr. pr. måned).

Klageren fastholdt, at virksomheden var drevet med det ene formål at opnå et driftsmæssigt overskud, hvilket var lykkedes fra indkomståret 2011, og at de forbigående underskud ikke kunne medføre, at virksomheden ikke ansås for erhvervsmæssig. Vedrørende renteudgifterne på 54.947 kr. anførte klageren, at de var fratrukket hos klagerens ægtefælle, og klageren derfor ikke kunne få fradrag herfor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. I ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan der alene foretages fradrag for udgifter forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet), og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, tillægges det betydelig vægt, om den er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Landsskatteretten lagde til grund, at engrosvirksomheden [virksomhed2] siden 2004 har handlet med designermøbler m.v. på det danske marked og har haft en betydelig omsætning i en del af årene. Virksomheden drives af klageren og dennes ægtefælle, som har faglige forudsætninger for at drive en sådan virksomhed. På grund af opstartsvanskeligheder og finanskrisen har det været nødvendigt at tilpasse virksomheden for at øge indtjeningsgrundlaget. Dette afspejles i regnskaberne for 2011 og 2012, hvor virksomheden har vendt den negative udvikling til et overskud på henholdsvis 97.514 kr. og 50.703 kr.

På baggrund heraf, og under hensyn til at der er tale om en nyetableret virksomhed, karakteren af de forhandlede produkter og finanskrisens indvirkning på indtjeningsgrundlaget, fandt Landsskatteretten, at den konstante negative vækstperiode siden 2004 ikke kunne tillægges afgørende betydning. Efter en samlet afvejning af relevante forhold vurderede Landsskatteretten, at [virksomhed2] måtte betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand.

Vedrørende renteudgifter på 54.947 kr. stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, da det var oplyst, at disse var fratrukket hos klagerens ægtefælle, og klageren derfor ikke havde fradragsret for beløbet.

Den påklagede afgørelse blev ændret, således at fradrag for underskud af virksomhed med 121.134 kr. blev godkendt.