Manglende bevis for privat kørsel i firmabil – Indkomstår 2007 og 2008

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt klageren skulle beskattes af fri bil for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren, der sammen med sin ægtefælle var hovedaktionær i selskabet G1 ApS, havde fået forhøjet sin indkomst af Skatteankenævnet med henholdsvis 120.312 kr. for 2007 og 160.426 kr. for 2008, baseret på en antagelse om privat benyttelse af en Mercedes-Benz ML 420 CDI varebil på gule nummerplader.

Selskabet G1 ApS drev tre take-away forretninger og havde forretningsadresse på klagerens bopæl. Den omhandlede Mercedes-Benz varebil blev leaset af selskabet fra april 2007 og var oprindeligt registreret til udelukkende erhvervsmæssig godstransport. Bilen blev først omregistreret til privat/erhverv i april 2010 efter pålæg fra SKAT. Der var ikke ført kørselsregnskab for bilen.

SKAT og Skatteankenævnet argumenterede for, at bilen var egnet som et alternativ til en privat bil og ikke var specialindrettet i skattemæssig forstand. De henviste til, at bilen havde kørt ca. 30.000 km i perioden april 2007 - oktober 2008, og at der var et betydeligt antal ture mellem bopælen og restauranterne. Nævnet mente, at kørslen mellem bopælen og restauranterne allerede ved erhvervelsen af bilen i 2007 ikke var erhvervsmæssig, jf. Ligningsloven § 9 B. De afviste også klagerens argument om, at kørslen skulle anses for skattefri arbejdsgiverbetalt befordring efter Ligningsloven § 9 C, stk. 7.

Klagerens repræsentant fastholdt, at SKAT havde bevisbyrden for privat benyttelse af varebilen, da den var registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, og at denne bevisbyrde ikke var løftet. Det blev fremhævet, at Landsskatterettens tidligere kendelse af 22. december 2010, der vedrørte selskabets tillægsvægtafgift, var uden betydning for den foreliggende sag om personbeskatning. Repræsentanten gjorde gældende, at selv hvis kørslen blev anset for privat, udgjorde den skattefri arbejdsgiverbetalt befordring efter Ligningsloven § 9 C, stk. 7, som skulle have forrang frem for beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Der blev henvist til Skatterådets bindende svar i sagerne SKM 2009.512 og SKM 2012.302 til støtte for dette synspunkt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at reglerne for beskatning af firmabiler på gule nummerplader blev ændret med virkning fra 1. januar 2002, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Disse biler er ikke omfattet af beskatning, hvis to betingelser er opfyldt:

• Bilen skal være en varebil omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1, II, A, dvs. en varebil på gule nummerplader, der ikke er afgiftspligtig efter lov om vejbenyttelse.
• Der må ikke være betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen efter Vægtafgiftsloven § 2.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, indikerer dette, at bilen ikke anvendes privat. Skattemyndighederne har derfor bevisbyrden for, at varebilen faktisk er blevet benyttet privat af klageren.

Det blev lagt til grund, at varebilen i indkomstårene 2007 og 2008 var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, og at omregistreringen til blandet anvendelse først skete i 2010 efter pålæg fra SKAT. Selvom politiet havde observeret varebilen på klagerens bopælsadresse (som også var selskabets adresse) på 10 forskellige tidspunkter i perioden oktober-november 2009, havde hverken SKAT eller politiet observeret privat kørsel i varebilen i de omhandlede indkomstår 2007 og 2008.

Landsskatteretten vurderede herefter, at SKAT ikke havde bevist eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren faktisk havde kørt privat i firmabilen i indkomstårene 2007 og 2008.

Den påklagede afgørelse blev derfor ændret, og forhøjelserne for indkomstårene 2007 og 2008 blev nedsat til 0 kr.