Manglende momsfradrag for julefrokost i egne lokaler

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvar og tilbagebetaling af moms for udgifter til bespisning af ansatte i forbindelse med afholdelse af julefrokoster i selskabets egne lokaler. SKAT havde imødekommet en del af anmodningen vedrørende bespisning under møder, men afviste fradrag for julefrokosterne, der beløb sig til 88.985 kr. for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2007.

Julefrokosterne involverede selskabets ansatte og deres ægtefæller/samlevere, uden tilknytning til faglige møder. Mad og drikkevarer blev leveret udefra, og alle omkostninger blev afholdt af selskabet, uden vederlag fra deltagerne.

SKATs afgørelse var baseret på en fortolkning af Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1 og praksis, herunder SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, samt EU-domstolens afgørelse i sag C-371/07 (Danfoss/AstraZeneca). SKAT argumenterede for, at der ikke er fradragsret for moms af udgifter til sociale arrangementer som personalefester og julefrokoster, da disse ikke er møder, der nødvendiggør arbejdsgiverens bespisning. SKAT mente, at sådanne udgifter falder uden for anvendelsesområdet af Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1 og betragtes som udgifter af luksusmæssig karakter, der berettiger opretholdelsen af standstill-bestemmelsen.

Selskabets repræsentant påstod, at der var ret til fradrag. Repræsentanten henviste til, at SKM2010.622.SKAT ændrede praksis for momsfradrag ved bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden. Det blev fremført, at udgifter til julefrokoster afholdt på restaurationer anses for strengt erhvervsmæssige i henhold til momsvejledningen og praksis (TfS1998.462, TfS2000.442), og at det erhvervsmæssige ikke burde ændres, blot fordi arrangementet flyttes til egne lokaler. Repræsentanten argumenterede desuden, at C-371/07 (Danfoss/AstraZeneca) præmis 63 indikerer, at gratis bespisning af ansatte ikke er virksomheden uvedkommende formål, og at standstill-bestemmelsen i Direktiv 2006/112/EF artikel 17, stk. 6 ikke gør sig gældende for bespisning i virksomheden, jf. præmis 44. Dette skulle betyde, at momsfradragsretten for bespisning i egne lokaler ikke kan begrænses af nationale bestemmelser i momsloven, men skal vurderes i forhold til EU-reglerne i momssystemdirektivet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde nægtet fradrag for indgående afgift vedrørende bespisning af ansatte i forbindelse med julefrokoster afholdt i selskabets egne lokaler for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2007.

Landsskatteretten bemærkede, at anmodningen om genoptagelse for perioden 1. januar 2002 til 31. oktober 2007 skulle vurderes efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, som tillader genoptagelse, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved dom eller praksisændring. Retten henviste til EU-domstolens afgørelse i sag C-371/07 (Danfoss/AstraZeneca) og Skatteministeriets offentliggørelse SKM2010.622.SKAT. Disse afgørelser ændrede praksis for momsfradrag ved vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden, hvor der tidligere ikke var fradragsret i henhold til Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1 og Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5, eller hvor virksomheder havde beregnet udtagningsmoms efter Momsloven § 5, stk. 2.

Retten fandt ikke, at selskabets udgifter til julefrokoster var omfattet af den praksisændring, der fulgte af SKM2010.622.SKAT, da julefrokosterne ikke var afholdt i forbindelse med møder i virksomheden. Derfor blev anmodningen om ekstraordinær genoptagelse for den ældste periode afvist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår perioden 1. november 2007 til 31. december 2007, som var omfattet af ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, vurderede Landsskatteretten sagen ud fra de dagældende momsregler:

• De omhandlede udgifter til mad og drikkevarer til julefrokoster i selskabets egne lokaler blev ikke karakteriseret som restaurationsydelser. Derfor var selskabet ikke berettiget til fradrag af den indgående afgift i henhold til Momsloven § 42, stk. 2, som giver adgang til 25% fradrag for hotel- og restaurationsydelser af strengt erhvervsmæssig karakter.
• Retten fandt, at indkøbet vedrørte kost til selskabets personale. Derfor kunne den indgående afgift heraf ikke fradrages i henhold til Momsloven § 42, stk. 1, nr. 1.

Som følge heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.